Kære Netdoktor
Vores 15 årig datter har et kontinuerligt problem, hun får pludselig spontant opkast, som varer i optil 22 - 28 timer, hvor hun kaster op konstant hver 20. eller 30. minut nogle gange er intervallet kortere. Det giver jo sig selv, at hun bliver meget afkræftet. Det startede for 4 år siden, hvor vi var på ferie. Det er ofte kommet under ferie, eller ved andre glædelige begivenheder. Vi har forsøgt alt - undlade syreholdige væsker ( sodavand ), opsøgt egen læge, vagtlæger osv.
Hun bliver behandlet med Primperan (stikpiller) 10 mg. Alopam 10 mg og pamoler 500 mg. Og denne gang har vi fået ordineret Imigran sumatriptan 20 mg. (næsespray). Lægens ord : måske mave migræne. Aldrig hørt om det. Nu er vi godt trætte af diverse medicin, og at der ikke kan fastsættes nogen dianose.
Vores datter er på ingen måde en anorektisk pige, hun er meget aktiv - dyrker meget sport og er meget glad og udadvendt. Hun er meget glad for sin skole, og er en dygtig elev, som vi på ingen måde stresser mht. gode resultater, vi støtter godt om hende og hendes fritids interesser. Vi håber på, at der er nogen som tidligere har hørt om dette, og kan give os et svar, eller en idé til behandling. Glæder os til at høre fra nogen.
Med venlig hilsen en spørger