Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Er det farligt at sluge en fingerring?

Kære netdoktor

For ca. 1 måned siden kom jeg til at sluge min fingerring. Jeg lå ned og skulle tage den af, men jeg havde neglelak på min anden hånd, så jeg måtte tage den af med tænderne, og så kom jeg til at sluge den.

Jeg havde regnet med at den ville komme ud "den naturlige vej," men det er den ikke. Tror jeg da. De efterfølgende dage kiggede jeg godt efter, og det var ulækkert, men jeg tænkte at det var det værd, da ringen er en gave fra min søster. Da der er gået en måned kigger jeg dog ikke efter mere, da jeg måske lidt har opgivet. Så, måske er ringen kommet ud, og så har jeg skyllet den ud. Ellers er den stadig i min mave - er det farligt? Og kommer den nogen sinde ud?

Håber på et svar, da det er lidt pinligt at snakke med mennesker om det.

Hilsen en spørger

Svar:

Kære spørger

Chancen for, at du ser din fingerring igen er desværre nok meget lille. Den har formentlig været gemt i afføring, og er dermed blevet skyllet med ud.

Især små børn, der jo skal suttte på alle ting, kan komme til at synke et fremmedlegeme f.eks. en lille kugle, klips, mønter, Lego-ting etc. I langt de fleste tilfælde vil fremmedlegemet passere igennem tarmkanalen, uden at give symptomer.

De kritiske steder i forbindelse med passagen er ved overgangen fra en del af tarmkanalen til en anden dvs. hvor der er lukkemuskler. Det gælder fra spiserør til mavesæk (mavemunden), fra mavesæk til tolfingertarmen (maveporten), og fra tyndtarmen til tyktarmen, hvor der er en klap.

Der er således nok en grænse for, hvor store fremmedlegemer, der kan komme igennem. Hvis de sidder fast i spiserøret, kan man hente dem op med et kikkert-instrument (gastroskop). Knive og gafler, som nogle kan finde på at sluge, må således opereres ud af mavesækken. Spidse genstande f.eks. søm eller tegnestifter eller stifter til opslagstavlen er mere farlige, da de kan forårsage en perforation et sted i tarmkanalen. Det vil så også kræve en operation.

Tidligere tog man i mange tilfælde et røntgenbillede over maveregionen for at se, hvor fremmedlegemet befandt sig. Det er også den eneste måde, man vil kunne afgøre, om din ring stadig er i din tarmkanal, hvilket som sagt er meget lidt sandsynligt. Hvis man er uheldig at komme til at synke et fremmedlegeme, og det har en værdi for en, må man derfor si afføringen i de næste dage, i håb om at finde genstanden igen. Hvis man får smerter i maven, skal man sørge for at få akut lægehjælp.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Overlæge, dr.med. Mavetarm kirurg

Speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.