Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Hvad betyder det når der er blod i afføringen?

En gang imellem (måske en til to gange om måneden) har jeg oplevet blod i afføringen. Nogle gange er det næsten ingenting, og andre gange er er det faktisk en hel del! Jeg frygter lidt, at jeg måske har kræft i fordøjelses-systemet (tyktarmen), men har ingen smerter... heller ikke de gange der er blod i afføringen. Jeg er ikke sikker på, om jeg har oplevet fænomenet uden for hjemmet!

En gang imellem drikker jeg rimeligt meget alkohol, men det indtages over en eller to dage om ugen, eller et par gange hver 14 dage. Jeg drikker aldrig i hverdagene. Dyrker en smule sport i ny og næ (er i ok form). Spiser ok, både morgen, middag og aften og tager vitaminpille hver dag! (holder mig så vidt muligt væk fra alle former for medicin)

Jeg går rimeligt ofte på toilettet (når jeg er der hjemme), også selv om det egentligt ikke rigtigt er trængende (ude besøger jeg sjældnere et toilet). Det sidste er kun medtaget fordi: ved ikke om blodet kommer fra tarmen eller ringmusklen!! (sikert lige meget)

Håber i kan hjælpe mig, på forhånd tak.

Svar:

Blod i afføringen eller blot blod på afføringen, kan skyldes såvel banale sygdomme som f.eks. hæmmorrider, revner i endetarmsåbningen eller mere alvorlige sygdomme som betændelsestilstande i tyktarmen eller svulster i

tyktarmen. Blod ved toiletbesøg bør altid føre til en konsultation hos ens egen læge som ved meget enkle undersøgelser kan give en forklaring på årsagen til blødningen. Heldigvis er det oftest en banal årsag, som let lader sig behandle. Og i de tilfælde, hvor årsagen er mere alvorlige sygdomme er det væsentligt, at man søger læge på mindste mistanke om blodafgang ved afføring, med andre ord man skal ikke vente og se om der igen skulle komme blødning før man søger læge!.

I dit tilfælde med din alder er det mest sandsynligt at det drejer sig om en ikke alvorlig lidelse, men søg nu alligevel læge og få undersøgt årsagen til din blødning.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.