Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Hvad kan jeg gøre ved en doven og udfalden tarm?

Kære Netdoktor

For ti år siden led jeg af både anoreksi og bulimi . I den forbindelse misbrugte jeg afføringsmidler i stort omfang. Siden dengang har min mave ikke fungeret optimalt, og nu efter to graviditeter og fødsler, er den helt gået i stå (jeg har en doven, slap tarm). Jeg har siden, næsten dagligt, måtte tage afføringspiller for at komme af med noget, og det med diarré til følge.

Efter sidste fødsel for et par år siden "faldt" min tarm pludselig ud! Jeg var chokeret. Siden har den gjort det jævnligt og jeg må "proppe" den tilbage. Jeg var flov og bange for "lidelsen" og har først for kort tid siden taget mig sammen til at få en henvisning til en kirurgisk afdeling.

Jeg er blevet undersøgt og venter nu på tid til operation. Jeg lever et sundt liv uden røg og alkohol, og med daglig motion (dog kan jeg desværre ikke løbe på grund af mave/tarm).

Mit spørgsmål er: Kan jeg gøre noget for at få gang i tarmen igen, eller er den ødelagt af afføringspillerne for altid? Hvad kan jeg eventuelt spise, lave af øvelser, med mere? Hvad med efter operationen?

Min tarm skal syes fast på korsbenet ved en kikkertoperation. Hvad skal jeg spise/undgå efter operationen med henblik på min "dovne tarm"?

Det virker som om, det er en typisk "skavank" for ældre kvinder, men ikke typisk for min aldersklasse - jeg er 39 år - og derfor virkede det ikke som om, jeg kunne få meget hjælp på hospitalet.

Jeg håber sådan, at jeg herigennem, kan få hjælp til mit store problem. På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Hvis man i en længere periode underforsyner sin mave-tarmkanal med føde, som du skriver ved anoreksi og bulimi, går den i stå og for at få afføring, anvender mange derfor afføringsmidler. Når man så senere er kommet på ret køl igen, det vil sige spiser normalt, er der tit problemer med at få tarmen til at fungere med ubesværet afføring.

Du bør få kortlagt din funktion af tyktarmen, der jo transporterer afføring, med en såkaldt undersøgelse af passagetiden . Den vil vise, hvor langsomt din tarm fungerer, og derved vise vejen til, hvad der skal gøres.

Du bør også i denne situation få din kost optimeret af en diætist i fiberrig, fedtfattig retning, suppleret med rigelig væske i det daglige. Desuden er de 30 minutters motion et must.

Det vil dog ikke være nok, idet du desuden bør have stimulerende medicin for tarmen for eksempel Prucaloprid.

Ligeledes vil det nok fortsat være nødvendigt med samtidig et afføringsmiddel en gang om dagen.

Formålet med at dette er at opnå daglig afføring. Denne samlede behandling skal derfor fortsætte meget længe, naturligvis afhængig af, hvordan det går.

Det vil være en god idé, hvis undersøgelse af passagetiden kunne ske inden din operation (som selvfølgelig er nødvendig), for at kunne komme i gang med den diætetiske og medicinske behandling så hurtigt som muligt.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Overlæge, dr.med.

Speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.