Kære Netdoktor
Jeg har lidt af diverticulitis i over seks år, men jeg har ikke kunne finde ud af, om der findes en diverticulitis forening i Danmark, ved I noget om det?
Jeg kender ikke andre der har denne sygdom. En af grundende til spørgsmålet er, at der er så mange fordomme og uvidenhed om sygdommen blandt læger, så det er et værre show hver gang jeg møder en ny læge.
Jeg vil gerne spørge til kostråd og erfaringer, for jeg har for eksempel oplevet, at fødevarer med højt jernindhold kan udløse "en omgang" med smerter. Kender I til noget om fødevaretyper der udløser diverticultis?
Ofte starter det med, at min mave går i stå, den bliver bare helt stille og intet sker, dette på trods af, at dagen før var helt normal (når min mave er normal er den så regelmæssig, at man næsten kan stille sit ur efter den.)
Hvad kan jeg ellers gøre? Jeg har omkring 20 divertikler spredt ud over det meste af tyktarmen, så en operation er absolut sidste mulighed, da risikoen for stomi er høj.
Med venlig hilsen
En Spørger