Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Hvordan håndterer jeg forstoppelse?

Kære Netdoktor

Jeg har haft problemer med maven i over tre år nu.

Det drejer sig om ekstrem luft og trykken i maven, dårlig ånde og kvalme. Jeg har så meget luft i maven, at jeg konstant kan slå en stor prut. Hvis jeg ikke lukker luft ud flere gange i timen, bliver jeg oppustet og får store smerter i tarmene.

Tidligere har jeg kunnet tolerere det, men det sidste års tid har det været decideret hæmmende for mig. Jeg har måttet opgive at dyrke sport, fordi jeg ofte får kvalme. Samtidig har jeg en trykken under solar plexus, og jeg føler, at jeg skal bøvse hele tiden. For to år siden gik jeg til lægen med problemet, især fordi jeg havde dårlig ånde. Siden er problemet kun blevet værre. Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Der er flere årsager til oppustethed og dårlig ånde. At du får trykken i maven skyldes, at du har luft i tarmene. Kvalmen kan også opstå på grund af de store mængder luft i tyktarmen.

Der er flere mulige årsager til dine problemer:

1) Langsom tarmpassage forårsaget af inaktivtiet eller kostemner, som giver luftdannelse og irritererer tarmen. For eksempel hele kerner, for meget frugt eller rå grøntsager. Tjek din passagetid ved at spise hele kogte majs. Spis to skefulde og hold øje med, hvor lang tid der går mellem, du har sunket majsene, og til du ser dem i afføringen.

Hvis dette tager over to døgn, så er din passagetid forlænget. Hvis du har forlænget passagetid, kan du have gavn af et lettere afføringsmiddel; for eksempel magnesiumoxid 2 tabletter hver aften i 14 dage. Vurdér så, om dine problemer svinder.

2) Tænk over livsstilsændringer fra du ikke havde noget problem, til de problemer du har nu. Det er især dine toiletvaner, siddestilling på toilettet, fysisk aktivitetsniveau, kostens art og væskeindtagelse, som du skal overveje.

Du kan læse om forstoppelse her .

Med venlig hilsen

Gerd Johnsen

Sygeplejerske SD


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.