Kære Netdoktor
For fem måneder siden var min kæreste og jeg ude og køre, da jeg pludselig fik mavesmerter og trang til afføring. Inden jeg nåede på toilettet, havde jeg allerede ’gjort i bukserne’.
Lige siden har min afføring ikke været normal. Jeg har følelsen af, at jeg ikke kommer af med alt afføringen under mine toiletbesøg. Når jeg sætter mig ind i en bil, skal jeg hele tiden på toilettet, så jeg tør ikke bevæge mig væk fra hjemmet.
Jeg har været til min læge og fået taget afførings-, blod- og urinprøver. Alt var normalt. Har overvejet psykolog, da jeg tror det er noget angst, men pengene er der ikke.
Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
En Spørger