Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke komme af med min afføring?

Kære Netdoktor

Jeg er en pige på 19 år, som igennem det seneste års tid har døjet med nogle maveproblemer. Min mave er oppustet og udspilet og føles hård som en fodbold. Symptomerne er tilstede hele dagen, også om morgenen, hvor de dog kan være lidt mildere.

Jeg er ikke overvægtig, jeg dyrker motion flere gange om ugen og spiser meget sundt og varieret. Jeg har derfor meget svært ved at acceptere at gå rundt med en mave som en højgravid. Ud over oppustethed og udspilning af maven oplever jeg også tit på mine løbeture, at jeg skal på toilettet og "lave stort", også selvom jeg har gjort det inden turen.

Jeg kan ofte føle, at jeg selv skal presse meget hårdt for at få afføringen ud og til tider har jeg følelsen af, at jeg ikke får alt med ud, når jeg går på toilettet. Det lyder som det, der på nettet kaldes ’skjult forstoppelse’, men jeg synes, der gives rigtig mange forskellige råd til, hvordan man kommer det til livs.

Min læge har sagt, at jeg kan forsøge at undgå mejeriprodukter og for mange grøntsager, da det indeholder mange gasser, men jeg synes ikke det virker.

Kan det være noget andet jeg fejler - eller skal jeg måske ud i noget medicin, for at hjælpe afføringen lidt på vej?

Med venlig hilsen

En spørger

Svar:

Flere besvarelser om mave og tarm

Kan forstoppelse skyldes langsom tarmfunktion?

Hvorfor har jeg ufrivillig afføring?

Hvorfor får jeg diarré af alkohol?

Hvorfor har jeg friskt blod i afføringen?

..................................

Læs flere besvarelser

Stil selv et spørgsmål til brevkassen

Kære Spørger

Ud fra din beskrivelse lyder det som om, du har en for langsom tarmbevægelse, hvor din afføringen ligger for lang tid i tarmen og afføringens konsistens derfor bliver for hård. Dette kan, sammen med din kost, danne gasser, som giver dig oppustethed og udspiling af maven.

Du skal holde op med at presse ved dine toiletbesøg, da det kan give dig hæmorider .

Årsager til dit afføringsproblem kan være følgende:

  • For grov kost måske med hele kerner og syredannende frugt og grønsager

  • Uregelmæssig livsførelse

  • Ukorrekt siddestilling for udskillelse af luft og afføring

  • Sløv tarmbevægelse med langsom passagetid for tarmindholdet.

    Ad 1 : Tjek din kost for ufordøjelige ting for eksempel kerner, rå gulerødder og syredannende frugt som æbler og appelsiner. Hvis du har spist meget af det, så prøv at spise middelhavskost i stedet med letfordøjelige kulhydrater. Virkningen skal vise sig i løbet af en uge, hvis det er det, som give dig problemerne.

    Ad 2 : Du er 19 år og i den alder er regelmæssighed i hverdagen ikke almindelig. Det kan påvirke din tarmbevægelse negativt. Så prøv om du i hverdagene kan få lidt regelmæssighed i dine toiletbesøg. Stress vides også at påvirke tarmfunktionen negativt, så lidt ro på tankerne og gøremålene kan i nogle tilfælde også hjælpe.

    Ad 3 : En god siddestilling gør, at den vinkel vi har på endetarmen, så afføring og luft ikke bare kan glide ud, bliver udrettet, således at tarmen kan tømmes på cirka 15 sekunder. Når du har luft i tarmen, så prøv at lægge dig på sofaen på venstre side, træk benene op og strit med dit haleben, hvorved vinklen også udrettes. I mange tilfælde kan luften så komme ud.

    Ad 4 : Køb en dåse hele kogte majs. Spis to skefulde (uden at tykke dem) og hold så øje med, hvornår du ser majsene i din afføring. Gennemsnittet har en passagetid på et til to døgn. Hvis din passagetid er højere, så har du en sløv tarmbevægelse. Eventuelt vil du så kunne have gavn af et afføringsmiddel, som øger vandindholdet i din afføring.

Jeg håber at disse råd kan hjælpe dig videre.

Med venlig hilsen

Gerd Johnsen Sygeplejerske SD


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.