Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Jeg mistede mit barn pga. listeria, nu vil jeg være gravid igen - hvad gør jeg?

et drejer sig om bakterier i fødevarer. Jeg mistede 1. september mit nyfødte barn pga. listeria infektion (fødte 10 dage før termin) hun var fuldt udviklet, men meget hårdt angrebet af listeria i alle indre organer. Efter fødslen/kejsersnit havde jeg influenza og derefter lungebetændelse, men de kunne ikke spore bakterien i mig ved fødslen.

Nu er mit ønske at blive gravid igen, men hvilke fødevare skal jeg undgå (jeg kan ikke finde nogle danske anbefalinger omkring dette) og hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke har bakterien i mig. Netop nu trækker min menstruation i langdrag med lidt blodig udflåd, det plejer den ikke, og så har jeg haft forbigående dårlig mave.

Håber I kan give mig nogle retningslinier, specielt omkring fødevarerne, eller hvor jeg kan finde noget litteratur.

Svar:

Listeriose er en fødemiddelbåren sygdom, som forårsages af bakterien listeria monocytogenes. Denne bakterie findes i naturen og således også i mange rå/ubehandlede levnedsmidler. Det betyder, at man en gang imellem spiser bakterien, den bliver oftest slået ihjel i mavesækken eller opholder sig kortvarigt tarmen. Det er kun sjældent, at den giver anledning til sygdom. Ved sygdom kan det være i form af diarre, der går over i løbet af et par dage eller alvorlig sygdom som meningitis, blodforgiftning eller udbredt/dissemineret sygdom hos det ufødte barn.

Risikofødemidler er bløde oste og charcuterivarer, som ikke er fremstillet udfra pasteuriserede råvarer eller efterfølgende er blevet varmebehandlet.

Det er vigtigt, at du holder en god hygiejne i dit køkken: gennemsteg alt kød, hold kød og grøntsager adskilt også med separate spækbrætter og knive, vask grøntsager omhyggeligt før brug. Rengør dine køkkenredskaber efter brug og husk at skifte karkluden tit. Vask hænder både før og efter madlavning og overhold madvarernes udløbsdatoer.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.