Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Nervøs for synkebesvær og "for meget mavesyre"

Hej Netdoktor.

Jeg har døjet med syredannelse i spiserøret igennem mange år, og har samtidig haft problemer i selve mavesækken med bl.a mavesår og generelt bare mavesyre. Har fået lavet gastroskopi 3 gange i mit liv, hvor jeg efterfølgende er blevet behandlet med mavesyrehæmmer. Den seneste undersøgelse ligger ca. 1 år tilbage, og her blev det efter en 3 ugers kur konstateret at mit mavesyreproblem er blevet "kronisk", eftersom problemerne kun midlertidigt mindskes og ikke forsvinder ved behandling.

Samtidig har jeg de seneste 2 år haft synkebesvær af og til - ikke hele tiden og ikke ved alle typer med. Men engang i mellem og ved specifikke fødevarer (f.eks gulerødder og ris).

Jeg må så kæmpe i flere minutter for at få maden igennem eller til sidst kaste op.

Mit spørgsmål går nu på: Forstadiet til kræft i spiserøret er ofte synkebesvær. Men hvor bekymret skal jeg være ? jeg ved godt det typisk rammer efter 60 år. Og hvor ofte skal jeg få taget gastroskopi, for at se om der er en negativ udvikling (fik som sagt den seneste for 1 år siden).

Og slutteligt - hvad kan i evt. anbefale at gøre ift, at blive mere "smidig" i bunden af mavesækken, så jeg bedre kan synke - er der andet end medicin der kan hjælpe ?

Mvh.

Bekymret 48 årig.

Svar:

Kære spørger

Du har tidligere haft mavesår, men også i en årrække døjet med mavesyre op i spiserøret. Det kalder vi refluks. Det skyldes ofte, at lukkemekanismen for enden af spiserøret ved overgangen til mavesækken ikke lukker tæt nok. Det er tit kombineret med et spiserørsbrok, hvor den øverste del af mavesækken er trukket op igennem mellemgulvet. Ret beset har man altså ikke for meget mavesyre.

Mavesyre i spiserøret irriterer slimhinden, så der kan komme en betændelsestilstand, en katar i den nederste del. Det kan udvikle sig til aragtige forandringer, som kan medføre en forsnævring. Større dele af maden kan herefter komme i klemme, og man vil opleve det som synkebesvær, præcis som du beskriver det.

Der bør derfor igen foretages en gastroskopi, så man aktuelt kan få en diagnose og samtidig have mulighed for at tage vævsprøver i den nederste del af spiserøret for at udelukke alvorlige tilstande.

Da der er beskeden effekt af mavesårsmedicin kunne en måling af tryk- og syreforhold komme på tale, for at vurdere om en operation ville kunne gavne.

En udblokning af et forsnævret parti kan også blive en nødvendighed.

I dagligdagen skal man huske at tygge maden særdeles grundigt. Ligeledes vil det gavne at sove med overkroppen lidt hævet.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Seniorforsker, dr.med., ph.d.

Speciallæge, kirurgi og mave-tarmsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.