Kære Netdoktor
Jeg blev indlagt den 25 og den 27 fik jeg fjernet blindtarmen. Blindtarmen var betændt, og den var tæt på at springe, da de opererede den ud. De fortalte, at den lå bagved, og at den havde generet mine tarme, så mine tarme var ildrøde. Efter jeg blev udskrevet, havde jeg meget ondt i maven og kunne næsten ikke sidde oprejst og havde desuden 37,5 i feber.
Det blev dog bedre, men jeg havde stadig lidt ondt i løbet af ugen med svingende feber. Jeg begyndte at føle mig på toppen, men så fik jeg ondt i maven igen, efter jeg faldt ned af en stol.
Samme dag kører jeg til vagtlægen, hvor jeg får af vide, at det ikke hænger sammen med, at jeg faldt ned af en stol, men at det er en blodsamling eller en byld. Jeg får besked på at holde øje med min feber og om det bliver rødt.
Søndag har jeg stadig ondt og har fået feber, som ligger på 37,7. Jeg kører igen til vagtlægen og får af vide, at det er betændelse. Jeg får her pencillin og får af vide, at hvis det ikke er blevet bedre inden mandag, så skal jeg indlægges.
Jeg vågner mandag, og det er ikke blevet bedre (har stadig feber og ondt), derfor vælger jeg at køre til egen læge. Min egen læge fortæller, at det ikke er en betændelse, men en blodsamling, og jeg bliver sendt hjem igen.
Det er nu tirsdag, og jeg har stadig ondt, min feber er det samme, jeg er meget træt hele tiden, og har en gang imellem kvalme, har haft diaré og har taget min penicillin, som jeg skal. Jeg er nu meget frustreret over de forskellige svar, jeg har fået og er meget bekymret for, om det er noget alvorligt.
Hvorlænge længe skal jeg lade det stå til?
Med venlig hilsen en spørger