Kære Netdoktor
Jeg skriver her fordi jeg ikke kunne finde et svar i jeres tidligere besvarede spørgsmål, dog har jeg læst alt vedrørende sygdomsområdet her på siden. Det drejer sig om hæmorider. Jeg fik for mange år siden, omkring 6-7 år siden (jeg er 20 idag) en hæmoride, der hang ud (ikke meget) ved endetarmsåbningen. Jeg gjorde ikke noget ved den, da jeg tænkte det ville gå over af sig selv. Det gjorde den imidlertid ikke, men blødning forekom kun meget sjældent.
For omkring 1 ½ år siden var jeg alligevel ved lægen i et andet anliggende (vedrørende et par modermærker), og fik taget mig sammen til at få bagdelen tjekket samtidig. Min læge fortalte mig, at der ikke var nogen anledning til at foretage sig noget indgreb, hvis jeg kunne leve med at skulle tørre mig en ekstra gang eller to, efter endt toiletbesøg. Han mente nemlig ikke der var blod i hæmoriden mere, og den var nu bare en slags ”æsel-øre” eller ”vedhæng”, som han sagde.
Nu er den alligevel gal igen. Hæmoriden er som sådan ikke irriterende i dagligdagen, da den sjældent klør og ikke fylder så meget omkring endetarmsåbningen. Men ved afføring bliver den meget større, og ”falder med ud”, som i vist kalder det. Der kan altså ”gemme” sige afføring bag den, hvad jo rent hygiejnisk ikke kan være hensigtsmæssigt. Den bløder også mere, selvom det jo selvfølgelig er relativt, og hurtigt kan tørres væk. Ydermere kan den også være øm, hvis man rammer den det forkerte sted. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og den gamle fjernelsesmetode skræmmer mig lidt – hvis det nu skulle blive relevant. Er der noget jeg selv kan gøre, for at få den til at forsvinde, eller i det mindste stoppe med at genere mig?
Med venlig hilsen en spørger