Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Svær forstoppelse efter rygoperation

Kære Netdoktor

Min far, blev for tre en halv uge siden opereret for diskusprolaps . Der gik hul på en nervesæk, og nerverne blev blottet. Det har resulteret i følelsesløshed fra livet og ned. Han er nu på et genoptræningscenter.

Problemet er den enorme forstoppelse han har. Han kan intet spise og har tabt sig godt 10 kg. Det betyder også, at han ingen energi har, og en ond cirkel er startet. Ingen mad, ingen energi, ingen effektiv genoptræning, ingen forløsning af forstoppelsen!

Min far er kun 67 år men har totalt mistet livsmodet, og jeg er bekymret. Han er næsten trappet ud af hans smertestillende. Men den smerte må han leve med, da pillerne ødelægger hans mave. Lægen har snart givet ham, alt hvad der er af afføringsmidler, men intet virker, og som en af plejerne siger det så charmerende, så er han ved ”at tabe anus”.

Kan en forstoppelse tage livet af ham? Er der nogle ekstreme metoder, man kan tage i brug, hvis intet andet virker? Jeg håber, du hjælpe mig.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære spørger

Såvel ulykkestilfælde, som infektioner, og som her en operation tæt på rygmarven, kan give følelsesløshed fra navlen ned over maven, i skridtet og ned i benene. Samtidig er der ofte styrings-besvær af musklerne (genoptræning), og måske også af lukkemusklerne ved endetarmsåbningen og vandladningen kan også være påvirket.

Tarmkanalen styres imidlertid også (på det ubevidste plan) via rygmarven, og vil derfor også komme til at fungere langsomt, så der intræder en forstoppelse . Det vil sige, at tyktarmen kan ikke transportere afføringen på normal vis frem til endetarmen og ud af anus. Smertestillende medicin vil forværre tilstanden, da der sker en yderligere hæmning af tarmkanalen. Svær forstoppelse påvirker iøvrigt kroppen generelt, ind imellem med kortvarige influenza-lignende tilfælde. I din fars tilfælde vil den normale funktion formentlig vende tilbage, men det kan tage lang tid (måske op til et år).

Hvad kan man da gøre i den mellemliggende periode? Det bedste er først at få bestemt passagetiden igennem tarmen (det gøres via en røntgenundersøgelse med små markører, der skal synkes, og som bestemmer forstoppelsens sværhedgrad). Herved er det meget nemmere at tilrettelægge selve behandlingen af forstoppelsen.

  1. Tyktarmen kan bringes til at fungere bedre, ved at anvende stimulerende medicin (peristaltik-fremmende), der efter at være indtaget som tabletter tre gange i døgnet optages i blodbanen, og derved når frem til tarmen. Et meget vigtigt led i den samlede behandling. Der skal dog samtidig gives afføringsmiddel, måske både formiddag og ved sengetid. Man kan også have gavn af små lavementer (klyx). Desuden skal kosten være fiberrig, og der skal drikkes rigeligt (se nærmere " Sund mave " (Netdoktor)).

  2. Desuden kan man selv lære at skylle tarmen nedefra (eller få hjælp til det) med en mindre mængde vand (ca. 1.5 liter), men det kræver instruktion af en special-sygerplejerske. Eventuelt skal det kombineres med ovenstående.

  3. Hvis tilstanden alligevel aldrig helt skulle vende tilbage til det normale, kan man foretage en mindre operation, hvor der laves en lille åbning til den højre side af tarmen igennem bugvæggen. Her kan man så føre et kateter ind og skylle tarmen for afføring "den naturlige vej". Der er således en række forskellige muligheder for at befri kroppen for afføring, og dermed få det bedre. Behandlingen skal tilpasses den enkelte patient.

Venlig hilsen

Dennis Raahave Overlæge, dr.med

Mave-tarm kirurg, speciallæge, mave-tarm sygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.