Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Veganer med overfyldt tyktarm

Hej Netdoktor.

Det startede for omkring 8 måneder siden (august 2018), hvor jeg fik symptomer, der mindede om Roskildesyge. Det startede med bøvser lugtende af rådne æg (svovl?), men hvor jeg ellers havde det normalt. Nogle timer efter blev det til mavesmerter/kramper og kvalme, hvor det til sidst endte med diarré (helt flydende) og opkastninger med mad. Det varede ca. et halvt til helt døgns tid, hvor jeg op ad dagen begyndte at mærke symptomerne, og typisk kastede op hele natten, men så havde det godt igen morgenen efter.

Jeg troede det blot var Roskildesyge/madforgiftning eller lign. (selvom jeg aldrig havde haft det før), men så begyndte det at komme oftere og oftere. I starten var det måske i gang hver anden måned, men nu har jeg det næsten hver uge og har haft det siden februar i år. (De seneste “anfald” var onsdag den 27. februar, torsdag den 21. marts, lørdag den 30. marts og nu natten til mandag den 1. april)

Jeg henvendte mig ved egen læge i februar og hun mærkede på min mave, men mærkede ikke noget usædvanligt. Hun tog derefter en blodprøve, der viste, at mit b12 niveau var lidt for lavt.

Jeg blev veganer 1. januar 2018, så symptomerne er kommet lidt over et halvt år efter. Det er årsagen til, at mit b12-niveau var lidt for lavt.

Jeg rettede så henvendelse en måned efter igen, da det ikke var blevet bedre og hun undersøgte om det kunne være en parasit, hvilket det ikke er. Mit b12-niveau er normalt igen, efter jeg er begyndt at tage tilskud hver dag.

Har I noget bud på, hvad det kan skyldes? Laktoseintollerence er i hvert fald udelukket, da jeg ikke spiser mælkeprodukter. Jeg spiser brød og sojaprodukter hver eneste dag.

Jeg er meget træt af det, da det forstyrrer min søvn, skole og job. Jeg begynder også at frygte, at det skyldes noget alvorligt eller at det aldrig holder op, fordi der ikke kan findes frem til, hvad årsagen er.

Mavesmerterne er ca. i midten af maven/øverst (i hvert fald højere oppe end menstruationssmerter).

Jeg har taget p-piller i 5 år og har regelmæssig menstruation. Jeg bor med min kæreste, har regelmæssigt sex og er generelt glad.

Som I kan se på min vægt spiser jeg godt og min vægt har været stabil de sidste 3-4 år og er ikke blevet påvirket af mine nu jævnlige opkastninger. Det påvirker som regel ikke mit madindtag, da jeg først mærker til kvalmen om aftenen og kaster op om natten.

På forhånd mange tak.

En spørger

Svar:

Kære spørger

Du har nogle anfald med bøvser, der lugter råddent og af svovl, opkastninger af mad, tynde afføringer og mavesmerter. De kommer nu hyppigere og hyppigere i den senere tid. Din vægt er konstant.

Det ligner en forstyrrelse af tyktarmens funktion, hvor der ophober sig mere og mere afføring, der opholder sig der for længe; deraf den rådne lugt. Det kan ske, selv om man er på toilettet daglig. Man kan få bekræftet dette ved at undersøge passagetiden.

Der er en tidsmæssig sammenhæng med, at du er blevet veganer. De mange grøntsager, fuldkorn m.v. betyder en stor daglig indtagelse af fibre, der alt andet lige vil give en stor mængde afføring. Det er derfor meget vigtigt, at der samtidig er en stor væskeindtagelse, ikke under 1,5 liter i døgnet, mest vand, men man kan også regne te og kaffe med. Desuden skal der motioneres minimum 30 minutter hver dag, eller man kan samle det til 3 gange om ugen i 1 time.

Der er altså tale om en form for forstoppelse, og hvis de nævnte tiltag ikke hjælper tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt med et simpelt afføringsmiddel, f.eks. Magnesia-tabletter 500 mg, 1-2 om aftenen.

Samlet set skulle det gerne få dine anfald til at forsvinde.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Dr.med., Ph.D.

Seniorforsker

Speciallæge i mave-tarmsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad kan årsagen til langvarig diarre hos mit barn være?

2027-02-20 | 00:00

Endetarmen vil ikke tømme sig - af sig selv

2026-02-20 | 00:00

Jeg er for tynd, og kan ikke tage på i vægt. Kan jeg få medicin til at sænke mit stofskifte?

2026-02-20 | 00:00

Er vitaminpiller til mit barn skadelige?

2026-02-20 | 00:00

Blødning fra endetarmen?

2024-10-30 | 19:12

Kvalme efter løb

2024-09-30 | 21:36

Mavekatar

2024-10-9 | 13:55

Fistel og badning

2024-09-13 | 09:18

Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Skal jeg vælge den "klassiske" metode eller "Stapler" metdoden til behandling af mine hæmorider?

2023-04-20 | 00:00

Synkebesvær og smerter efter operation for spiserørsbrok

2023-03-20 | 00:00

Tarmsygdom med betændelser i kroppen

2023-01-20 | 00:00

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Er det farligt at sluge en fingerring?

2022-04-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.