Kolin – næringsstoffet, du ikke vidste, du havde brug for

Kolin bruges til at opbygge dine cellevægge og er helt uundværlig for din lever. Det er bare nogle af de vigtige funktioner, kolin har, men alligevel har de færreste af os hørt om det før. Læs med her og bliv klogere på det temmelig ukendte, men livsvigtige næringsstof.

Du ved sikkert, at kalk er godt for knoglerne, og at vi skal have D-vitamin for at pleje vores immunforsvar, men har du nogensinde hørt om næringsstoffet kolin? Hvis ikke, er det måske ikke så mærkeligt. Kolin har nemlig aldrig fået meget opmærksomhed, men det ændrer dog ikke ved, at det har en række essentielle funktioner i kroppen.

Derfor har kolin – også stavet cholin - nu for første gang fået en plads i De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), som blandt andet har gennemgået sundhedseffekterne af 36 næringsstoffer, og som udgør det videnskabelige grundlag for de officielle kostråd herhjemme.

Men hvad er det så, vi skal bruge kolin til? Ifølge Rikke Andersen, der er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, og som har været med til at udarbejde den nyeste version af NNR, har kolin flere kasketter på i kroppens maskinværk:

• Det har roller i kulstofmetabolismen og i lipoproteinmetabolismen, det spiller en vigtig rolle i strukturen og funktionen af cellemembraner, og så skal det bruges til at danne neurotransmitteren acetylkolin, fortæller hun.

Det betyder altså, at kolin er uundværlig for opbygningen og opretholdelsen af både vores celler og vores centralnervesystem. Og så bidrager det blandt andet til udnyttelsen af fedt og kolesterol og dermed til at opretholde en normal leverfunktion og fedtomsætning. Derfor er kolin et essentielt næringsstof, og hvis vi ikke indtager nok af det, kan det føre til muskel- og leverskader. Du kan dog ikke mærke, at du har kolinmangel, før du begynder at få symptomer på skaderne.

• Enkelte studier indikerer en positiv sammenhæng mellem kolinindtag og kognitive funktioner samt hjerte-karsygdomme, men der kan dog ikke konkluderes noget på baggrund af dem, da data er begrænset, og der ikke findes nogen resultater fra interventionsstudier. Der er derfor brug for meget mere forskning, hvis vi skal blive klogere på kolins gavnlige effekter, forklarer Rikke Andersen.

Godt dækket ind med kostrådene

Din krop kan selv danne kolin, men ikke i tilstrækkelige mængder, og derfor skal vi have størstedelen gennem kosten. Især lever og hvidekim er rige på kolin, men næringsstoffet findes i en lang række fødevarer. Her i Norden vil hovedkilderne være kød, æg og mælkeprodukter, mens vegetarerne kan få dækket deres behov fra blandt andet korn, bælgfrugter, broccoli og nødder.

Der er som udgangspunkt ikke nogen særlige grupper, der er mere udsat for kolinmangel end andre. Dog kan gravide, ammende og børn være mulige udsatte grupper, da de generelt kan have sværere ved at få alle nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder.

Men kan vi så risikere at få for meget kolin?

Nej, lyder det fra Rikke Andersen. For selvom overindtag af kolin kan medføre lavt blodtryk, fiskelignende kropslugt og mave-tarmproblemer, så skal der dog så enorme mængder til, at man ikke skal være bekymret for at indtage for meget via kosten, understreger hun.

Ifølge NNR skal voksne indtage 400 mg kolin dagligt for at være tilstrækkeligt dækket, fortæller Rikke Andersen. Der er dog ingen grund til at begynde at slå op i tabeller og veje din mad for at finde ud af, om du får nok, siger hun. Den nemmeste måde at sikre sig er derimod at følge de officielle kostråd:

• Jeg ved godt, det er sagt ofte, men spiser man sundt, varieret og følger kostrådene, så får man altså det, man har brug for, siger hun og tilføjer, at hun også vil fraråde at ty til kolin som kosttilskud:

• Det er ret få næringsstoffer, vi ikke kan få via kosten, og derudover er der ret meget, vi stadig ikke ved om kolin. Derfor vil jeg generelt råde til at spise sundt og varieret fremfor at tage det som kosttilskud.