Blod i afføringen kan være et tegn på mange forskellige sygdomme af variende alvorlighed. Det er derfor vigtigt at reagere ved fund af netop dette.Blod i afføringen kan være synlig og for eksempel være noget, man lægger mærke til i forbindelse med et toiletbesøg. Blod i afføringen kan også være usynlig for det blotte øje og blive fundet i en afføringsprøve afføringsundersøgelse, man har lavet hos lægen.
De hyppigste sygdomme relateret til blod i afføringen beskrives her:
-
Hæmorider: Hæmorider er udposninger af blodårerne i endetarmens slimhinde. Hvis der går hul på hæmoriderne, vil man kunne se friskt, rødt blod enten på papiret, når man tørrer sig, på afføringen eller som blodsprøjt i toiletkummen.
-
Crohns sygdom og [colitis ulcerosa:][https://www.netdoktor.dk/emnecenter/colitis_ulcerosa_tyktarmsbetaendelse.shtml] Begge disse sygdomme hører under betegnelsen "Inflammatorisk tarmsygdom", som dækker over betændelsessygdomme i tarmene, hvor man, udover blødning, også kan opleve for eksempel voldsomme mavesmerter, vægttab eller diarré.
- Rift ved endetarmsåbningen: En rift kan opstå, hvis man er forstoppet og kan vise sig som frisk blod i afføringen. Her er der ikke tale om en reel sygdom.
- Mavesår: Ved mavesår kan blodet være frisk og rødt. Det kan også være sort og tjærelignende, fordi blodet er blevet fordøjet på sin vej gennem tarmene. I nogle tilfælde vil man også opleve blodig opkast.
-
Kræft i tyktarm, endetarm eller endetarmsåbningen: Er der tale om kræft, kan blodet være både rødt, mørkt eller sort, og blodet kan være klumpet og blandet med afføringen. Man har måske samtidig oplevet de klassiske symptomer ved kræft; vægttab, nattesved og øget træthed.
Hvordan behandler man blod i afføringen?
For at få den korrekte behandling, skal man først finde årsagen til blødningen.
Hvis man ikke umiddelbart kender årsagen til blødningen, vil lægen typisk tage nogle afføringsprøver. Afføringsprøverne kan blandt andet afsløre, om der er usynlig blødning et sted i tarmsystemet.
Man kan også blive henvist til en kikkertundersøgelse af tyk - og endetarmen (koloskopi) eller en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi). Ved kikkertundersøgelserne kan lægen samtidig tage en vævsprøve (biopsi), der kan blive yderligere undersøgt på et laboratorium.
Har man haft et stort eller længerevarende blodtab, kan man risikere, at ens blodprocent (hæmoglobin) er faldet. Det vil da være nødvendigt at tage nogle jerntabletter for at hjælpe kroppen med at danne det blod, den har mistet. Lægen kan undersøge blodprocenten ved hjælp af en blodprøve og vurdere, om man har behov for ekstra jern.
Hvornår skal man søge læge?
Blod i afføringen kan skyldes mange ting og skal vurderes sammen med eventuelle øvrige symptomer. Der kan dog ligge alvorlig sygdom bag, hvorfor man altid skal kontakte sin læge, hvis man har set blod i afføringen.