Divertikelsygdom

Hvad er divertikelsygdom?

Divertikelsygdom er en tilstand, hvor man har mange udposninger i tyktarmen. Udposningerne sidder oftest i venstre side af tyktarmen, som er den del af colon tættest på endetarmen.

Divertikler er sjældne hos folk under 40 år, men forekomsten stiger med alderen. Blandt folk over 60 år har 30-50 procent divertikler.

Man opdeler tilstanden i 3 kategorier:

• Divertikulose: Der er divertikler i venstre side af tyktarmen, men de giver ikke nogen symptomer.
• Divertikelsygdom: Der er divertikler og symptomer. 10 til 20 procent af dem med divertikler får symptomer. Symptomerne er kolik-agtige mavesmerter og ændringer i afføringsmønsteret.
• Divertikulit: Der en betændelsestilstand i vævet rundt om divertiklerne. Endelsen -it er i en medicinsk betegnelse for en betændelsestilstand. Man opdeler divertikulitis i en akut ukompliceret og en kompliceret divertikulit.

Hvorfor får man divertikler?

Man kender ikke årsagen til udviklingen af divertikler. Formenligt spiller både fravær af både fysisk aktivitet og fiberholdigkost en rolle i udviklingen af divertikler. Også alderen kan spille en rolle, da bindevævet i tyktarmen bliver mindre stærkt med alderen, hvilket giver større sandsynlighed for, at tarmen laver udposningerne.

Hvad er syptomerne på divertikelsygdom og divertikulit?

Symptomerne på divertikelsygdom er:

• Tilbagevendende smerter i venstre side af maven
• Forstoppelse eller diarre
• Luft i maven

Sygdomsbilledet ligner i høj grad irritabel tyktarm, på trods af at de to sygdomme ikke er ens.

Symptomener på divertikulit er:

• Feber
• Smerter der opstår pludseligt og er vedvarende. Oftest er smerterne lokaliseret til den nederste venstre del af maven.
• Kvalme.
• Forstoppelse.
• Der kan være symptomer på blærebetændelse, hvis der er sket en spredning af bakterier til blæren.

Hvad kan man selv gøre?

For at afhjælpe symtomerne kan man blandt andet

• Spise Fiberholdig kost.
• Behandle en forstoppelse.
• Tage smertestillende
• Være opmærksom på ens afføringsmønster

Man skal være opmærksom på, hvilke smertestillende man tager. Lægemidler i gruppen kaldet NSAID skal man passe på med, da en af birkningerne kan være, at risikoen for, at der går hul på tarmen, øges. Ipren, ibuprofen og diclofenac er alle sammen NSAID'er.

Hvordan behandler man divertikelsygdom?

Har man divertikelsygdom, behandler man oftest sygdommen konservativt. Det vil sige, at man ikke opererer. Hvis divertikelsygdommen giver en divertikulit (betændelsestilstand), skal lægen tage stilling til, om man skal indlægges. 70-100 procent kan klare sig uden indlæggelse og skal blot ligge hjemme, spise flydende kost og eventuelt have antibiotika og smertestillende alt efter behovet. Divertikulitter varer normalt mellem 48 og 72 timer og kan opstå flere gange. Det er oftest den første gang, man får en divertikulit, der er risiko for komplikationer. Hvis der opstår komplikationer, skal de behandles, alt efter hvilken problemstilling det er.

Komplikationerne kan være:

• Fistel: En fistel er en passage mellem to organer, der ikke skal være der. Det kan for eksempel være en mellem blæren og tarmen. Således kan der komme afføring direkte ned i blæren.
• Forsnævringer: Forsnævringer i tarmen går det sværere for afføringen at passere. Det sker sjældent.
• Hul på tarmen: Der kan gå hul på tarmen, så afføringen ender i bughulen og giver betændelse der. Det skal opereres akut, men hænder sjældent.
• Abcess: En absces er en betændelse, som er indkapslet i udposningen.
• Blodforgiftning
• Blødning: Kan hos 10-20 procent være det første symptom. Blødning fra anus skal altid udredes af en læge.