Fakta om Forlænget tyktarm
Ved forlænget tyktarm kan der være op til 28 procent mere tarm end ved en normal tyktarms længde.
En forlænget tyktarm kan bl.a. give mavesmerter, forstoppelse, hård afføring.
Behandling kan være kost- og væskeplan, motion, tarmfremmende medicin samt afføringsmiddel.
Hvis ovenstående ikke har effekt, kan der forsøges med tarmskylning. Eller evt. pacemaker for at øge tyktarmens bevægelighed. I sidste instans operation, specielt hvis der er tarmslyng
Hvad er forlænget tyktarm?
En normal tyktarm strækker sig nogenlunde i lige linje fra højre side i bughulen, på tværs til venstre side og herefter direkte ned i endetarmen. De enkelte dele af tyktarmen kan imidlertid have forlængede afsnit som ekstra slynger. Mest udtalt er tyktarmen således forlænget, hvis alle afsnit har disse forlængninger. Det betyder generelt, at afføringen har en længere vej at skulle passere.
Hvad er symptomerne på forlænget tyktarm?
Hovedsymptomerne er en treenighed af forstoppelse, mavesmerter og risiko for tarmslyng.
- Afføring kun med dages mellemrum.
- Afføringen er hård og skal presses ud.
- Fornemmelse af dårlig tømning.
- Mavesmerter.
- Maven er oppustet og udspilet.
- Dårlig ånde og ildelugtende prutter.
- Kortvarige influenza-lignende tilfælde.
- Turevise mavesmerter, opkastninger og afføringsstop som følge af tarmslyng.
Hvorfor har man forlænget tyktarm?
Igennem de sidste 200 år er man blevet mere og mere opmærksom på, at tyktarmen kan variere i længde og placering, både hos voksne og børn. Der synes nu at være enighed om, at forlænget tyktarm er en medfødt anatomisk variant. Forskellige undersøgelser angiver en meget varierende forekomst, fra 2-28 %. Tyktarmens funktion og transport af afføring antages ikke at spille nogen særlig rolle.
Hvordan diagnosticeres forlænget tyktarm?
En forlænget tyktarm bør mistænkes hos patienter med forstoppelse, mavesmerter med udspiling og sjælden afføring, især hvis symptomerne har været tilstede siden barndommen. Imidlertid kan disse symptomer også hidrøre fra funktionelle tyktarmslidelser, hvorfor mange patienter med forlænget tyktarm ikke har fået en diagnose. Denne stilles ved en røntgenundersøgelse af tyktarmen eller en CT-skanning, suppleret med en transittidsundersøgelse (passagetid).
Diagnosen forlænget tyktarm ”colon elongatum” findes i det danske diagnoseregister, men selve sygdomsbilledet er der indtil nu kun få, der er bekendt med. For de fleste er en forlænget tyktarm en uvæsentlig observation.
Hvordan behandles forlænget tyktarm?
Det altdominerende symptom er den kroniske forstoppelse, som behandlingen derfor rettes imod.
Første trin er kosten, som skal være grov (officielle kostråd) dvs. fiberrig og fedtfattig. Det betyder fuldkorn, grønsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød. Samtidig undgå fint forarbejdede fødeemner f.eks. hvidt brød og kager. Desuden et dagligt tilskud af fibre (HUSK, psyllium frøskaller). Denne omlægning af kosten, der ofte vil kræve vejledning af en diætist, kræver ligeledes rigelig daglig væsketilførsel. Dertil kommer daglig motion, mindst 30 minutter. Næste helt nødvendige trin er, at anvende et afføringsmiddel, tillige med peristaltikfremmende medicin for at øge tarmens bevægelighed. Det kræver medvirken af en (special)-læge.
Hvis ovennævnte regime ikke fører til en mærkbar bedring, er der nogle, der må lære forskellige former for tarmskylning. Det er også blevet muligt at implantere en pacemaker til at øge tyktarmens bevægelighed. Det virker dog langtfra på alle.
Hvis man har forsøgt alle ting uden virkning, kan en operation komme på tale som sidste trin. Den kan enten bestå i en stomi til at skylle igennem, eller en fjernelse af ¾-del af tyktarmen. Derudover kan en operation blive nødvendig, hvis en tyktarmsslynge snor sig, og der indtræder tarmslyng.