Mavekneb, oppustethed og afføringsproblemer kan været plagsomme symptomer på, at du har irritabel tyktarm. Læs her om, hvad tilstanden kan skyldes, hvornår du bør gå til lægen, og hvordan du bliver undersøgt.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
"danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Hvis du ofte oplever ubehag i maven og har mavekneb flere gange om dagen, har du måske også luft i maven og afføringsforstyrrelser, for eksempel diarré eller forstoppelse. I så fald vil du opleve, at din mave bliver mere udspilet på grund af luft, som dagen skrider frem. Det gør smerterne værre, og så kan det hjælpe lidt at prutte. Måske har du ikke tænkt over det, men de nævnte symptomer kan være tegn på, at du har irritabel tyktarm (colon irritabile).
At have irritabel tyktarm kan være en udfordrende og ubehagelig tilstand, selvom den i sig selv er ufarlig og ikke kan føre til kræft. Sådan lyder det fra Laura Rindom Krogsgaard, der er hoveduddannelseslæge i gastroenterologi og hepatologi på Hvidovre Hospital og har skrevet en ph.d. om irritabel tyktarm.
En hyppig tilstand
Irritabel tyktarm – også kendt som Irritable Bowel Syndrome (IBS) – findes hos 10-15 % af os danskere i forskellig grad. I den ene ende af spektret er der dem med få symptomer, som de fint kan leve med. I den anden ende af spektret er dem, der er så påvirkede på deres livskvalitet, at de ikke kan passe deres arbejde eller deltage i sociale aktiviteter. Det kan skyldes, at de er meget plaget af smerter og hyppige ture på toilettet.
Irritabel tyktarm forekommer i alle aldersgrupper, og ofte får du de første symptomer som ung. To tredjedele med irritabel tyktarm er kvinder. Hvorfor tilstanden er mere udbredt hos kvinder end hos mænd vides ikke.
Symptomer på irritabel tyktarm
Når man har irritabel tyktarm, har man et forstyrret afføringsmønster. Nogle mennesker oplever diarré, mens andre har forstoppelse. Man kan også have et blandet afføringsmønster, hvor man skiftevis har diarré og forstoppelse – nogle gange i løbet af det samme toiletbesøg.
- Afføringen kan veksle mellem knoldet, normal og tynd, og er ofte blandet med slim og luft. Du kan have en oplevelse af, at din tarm ikke tømmes ordentligt, når du er på toilettet, forklarer Laura Rindom Krogsgaard.
Smerter og ubehag i maven er almindelige symptomer ved irritabel tyktarm. Smerterne kan variere fra milde til meget intense. Du kan have mavekneb flere gange hver dag. Især lige når du har spist, eller før du skal på toilettet og have afføring.
Oppustethed er også plagsomt for mange. Bughulen bliver udspilet, især efter måltider, og det forværres ofte i løbet af dagen. Maven kan se ud, som om du er gravid, og den kan give lyde fra sig og rumle. Du kan have brug for at prutte for at lette trykket i din oppustede mave.
Hvad skyldes irritabel tyktarm?
- Forskerne kender ikke den præcise årsag. Irritabel tyktarm er en funktionel mavetarmlidelse, dvs. der ikke kan påvises en årsag ved for eksempel blodprøver eller scanning, der forklarer symptomerne. I stedet er symptomerne baseret på ændringer i tarmens funktion, for eksempel har en undergruppe af patienter med irritabel tyktarm forstyrrelser i muskel- og nervefunktionen i tyktarmens væg. Man kan forstå lidelsen ud fra, at der en ubalance i aksen mellem centralnervesystemet, nervesystemet i tarmen og det lokale miljø i tarmen.
Risiko for at udvikle irritabel tyktarm
Den største risiko for at udvikle irritabel tyktarm er at have haft en mavetarminfektion, der har ændret ved tarmfloraen. Antibiotika kan nogle gange også ændre ved tarmfloraen og være en risikofaktor for irritabel tyktarm.
Undersøgelser tyder på, at mange livsbelastninger kan føre til irritabel tyktarm. Det gælder for eksempel traumer i barndommen.
- Hvis du har haft mange spidsbelastninger i dit liv, kan sygdommen blive udløst. Man ved, at der er en overhyppighed af angst, depression og belastning hos patienter med irritabel tyktarm. Et studie fra Australien har vist, at hos ca. halvdelen af patienter udvikles mave-tarm-symptomerne først og de psykiske lidelser senere i livet. Hos den anden halvdel udvikles de psykiske lidelser først og senere i livet mave-tarm-symptomerne. Det er et samspil, der går begge veje. Det er dog almindeligt kendt, at maven reagerer på belastninger. Mange har forværrede symptomer, når de er stressede. Hvis du har tendens til angst, kan det i sig selv give en afføringsforstyrrelse, der dog ikke behøver at være irritabel tyktarm.
Hvornår skal jeg gå til lægen?
- De fleste kan have lidt ondt i maven, løs mave eller forstoppelse af og til. Det er helt normalt. Det er kun, hvis symptomerne plager dig, at du behøver gå til lægen. Hvis du er over 40 år, og oplever at afføringen ændrer sig markant, og du for eksempel pludselig bliver forstoppet eller får diarré, skal du søge læge. Det gælder også, hvis du får nye symptomer som for eksempel blod i afføringen, opkastninger, vægttab eller feber, da det kan være tegn på andre sygdomme, siger Laura Rindom Krogsgaard.
Hvordan undersøger man for irritabel tyktarm?
Der er ikke nogen enkelt test eller laboratorietest, der kan bekræfte diagnosen irritabel tyktarm alene. Det kræver ifølge Laura Rindom Krogsgaard en helhedsorienteret vurdering af symptomer og udelukkelse af andre mulige årsager.
- Din egen læge vil først stille dig en række spørgsmål om dine symptomer, herunder arten af mavesmerter, eventuelle ændringer i afføringsmønsteret, varighed af symptomerne og eventuelle udløsende faktorer som tidligere maveinfektioner. Hvis du er ung, sund og rask, og lægen ud fra dine svar anser det for overvejende sandsynligt, at der er tale om irritabel tyktarm, vil du som regel ikke skulle igennem undersøgelser udover nogle simple blodprøver. Så vil lægen i stedet foreslå mulig behandling.
I andre tilfælde vil lægen udføre en fysisk undersøgelse for at kontrollere, om der er tegn på andre sundhedsmæssige problemer eller fysiske årsager til dine symptomer. Det kan betyde, at du får taget blodprøver for at udelukke andre tilstande, såsom cøliaki (hvis du har diarré), laktoseintolerans, inflammatoriske tarmsygdomme eller skjoldbruskkirtelproblemer.
Nogle gange kan det også komme på tale at aflevere en afføringsprøve for at udelukke infektioner.
Kikkertundersøgelse af tarmen
Det kan komme på tale at få udført en koloskopi (kikkertundersøgelse). Undersøgelsen foregår ved, at lægen via en bøjelig slange (skop) med et meget lille kamera kan inspicere tyktarmen indtil overgangen mellem tyk- og tyndtarmen. Denne undersøgelse vil foregå på et sygehus eller i en speciallægeklinik.
Når andre tilstande er blevet udelukket, og dine symptomer passer til kriterierne for irritabel tyktarm, kan lægen stille diagnosen. Det er ifølge Laura Rindom Krogsgaard altid en individuel vurdering, om der er behov for at udelukke andre sygdomme.
Når diagnosen er stillet, kan lægen arbejde sammen med dig for at udvikle en behandlingsplan, der kan omfatte kost- og livsstilsændringer, medicin og mestringsstrategier for at håndtere dine symptomer bedre.
Fakta om irritabel tyktarm
Kilde: Laura Rindom Krogsgaard, hoveduddannelseslæge i gastroenterologi og hepatologi på Hvidovre Hospital
Typiske symptomer på irritabel tyktarm
Hvis du har flere af disse symptomer, kan det være tegn på, at du har irritabel tyktarm:
Vekslende afføring (knoldet, normal, tynd afføring)
Enten forstoppelse eller diarré
Mavesmerter relateret til afføringsforstyrrelser
Evt. oppustethed
Kilde: Laura Rindom Krogsgaard, hoveduddannelseslæge i gastroenterologi og hepatologi på Hvidovre Hospital