Kostråd til syge og småtspisende ældre

Hvorfor er det usundt at tabe i vægt, hvis det ikke er planlagt?

Når man bliver ældre, er det naturligt at tage fem til ti kilo på i vægt. Derimod er det ikke normalt at tabe sig. Selv mindre, uplanlagte vægttab skal altid give anledning til opmærksomhed. Uplanlagte vægttab ses sjældent hos raske velfungerende ældre. Derimod er det særdeles udbredt blandt ældre på sygehus, i hjemmepleje og i plejebolig.

Konsekvenserne af et uplanlagt vægttab kan være alvorlige for ældre mennesker. Hvis man i en længere periode får for lidt at spise, kan man komme ind i en ond cirkel af uoplagthed, træthed og sygdom. For hver gang man ryger ned med flaget, bliver det sværere at komme i fuld vigør igen. Og de kilo der tabes, mens appetitten er nedsat, kan være meget svære for ældre at nå at tage på igen, da appetitreguleringen ikke er så god længere og ældre - for eksempel modsat børn - derfor ikke automatisk spiser mere efter sådanne perioder.

Det kan betyde, at man bliver mere og mere skrøbelig. Der er en klar sammenhæng mellem vægttab og tab af muskelstyrke, og derfor kan et vægttab resultere i nedsat fysisk funktionsevne. Det kan medføre en nedsat evne til at klare sig selv i dagligdagen, nedsat livskvalitet og trivsel, øget behov for eksempelvis hjemmepleje samt større risiko for at blive alvorligt syg og dø.

Hvilke årsager er der til uplanlagt vægttab blandt ældre?

Faktorer som er forbundet med øget risiko for uplanlagt vægttab og nedsat appetit hos ældre er følgende:

• Sygehusophold.
• Kortere indlæggelsestid på sygehuset, hvor der ikke er mulighed for at forbedre indtaget af ernæring.
• Akut og kronisk sygdom (for eksempel demens, depression, knogleskørhed, kronisk lunge- (KOL) eller hjertesygdom, kræft, Parkinsons sygdom og leddegigt).
• Tygge- og synkeproblemer (dysfagi)– for eksempel som følge af en hjerneblødning, kræft, eller andre neurologiske sygdomme eller på grund af dårlige tænder.
• Strenge diæter med for eksempel lavt energi- eller fedtindhold (det kan være energireduceret diæt, diabetesdiæt eller fedt- og kolesterolmodificeret diæt, hvor der mangler videnskabelig dokumentation for en gavnlig effekt hos ældre).
• Nedsat fysisk funktionsevne (for eksempel afhængighed af hjælp til at spise eller manglende kræfter til at købe ind, anrette og spise maden).
• Bivirkninger ved medicinsk behandling.
• Ensomhed og svært syge pårørende.

Tit er det ændringer i forskellige livsforhold, som permanent eller periodisk kan få negativ indflydelse på, hvor meget man spiser. Man kan blive afhængig af hjælp til at spise, få tygge- og synkeproblemer, forringet tandstatus, forværring af akutte og kroniske sygdomme (for eksempel depression eller demens), eller bivirkningerne til en medicinsk behandling kan blive udtalte.

De fleste akutte sygdomme kan give nedsat appetit, og dermed et nedsat energiindtag. I forbindelse med indlæggelse på sygehus får mange ældre spist og drukket for lidt. Det skyldes forskellige faktorer, som manglende appetit, tidlig mæthedsfornemmelse, mad med forkert konsistens grundet tygge- og synkevanskeligheder, og mangel på hjælp til at spise den. Mange ældre taber sig yderligere i vægt i perioden efter udskrivelse, hvilket øger risikoen for genindlæggelser.

Også en meget syg ægtefælle eller tab af ægtefælle og ensomhed kan forringe appetitten. Nogle glemmer at spise, andre kan ikke overkomme at købe ind og lave mad. Man begynder måske at springe måltider over, fordi der ikke længere er nogen at spise sammen med.

Endelig undlader nogle visse fødevarer på grund af myter om, at for eksempel mælk virker stoppende, at man skal have varm mad hver dag for at spise sundt, og at færdigretter ikke er ordentlig mad.

Hvad kan ældre gøre for at forebygge vægttab?

Ældre anbefales at veje sig en gang om måneden - og flere gange ugentligt ved akut sygdom og efter sygehusindlæggelser. Og hver gang de er hos deres praktiserende læge. Når først bæltet skal spændes ind, eller skjorteflippen bliver løs, har vægttabet ofte været så stort, at det har fået konsekvenser for den ældres trivsel. Er man ældre og taber sig uden grund, anbefales det derfor altid, at man henvender sig til sin praktiserende læge.

Det er vigtigt, at ældre selv, og alle dem de kommer i berøring med, er opmærksomme på et eventuelt vægttab. Derved kan man hurtigt søge behandling og hjælp så risikoen, for at den ældre kommer ind i en ond cirkel, minimeres.

En indsats i form af mad med højt energi- og proteinindhold kombineret med energi- og proteinrige drikke sammen med fysisk træning kan forbedre såvel den fysiske funktionsevne som livskvalitet og overlevelse for småtspisende ældre.

Desuden er det i forbindelse med akut sygdom og sygehusindlæggelser vigtigt at være opmærksom på at undgå at ligge mange timer i sengen om dagen, da det har alvorlige konsekvenser for muskelstyrken.

Hvilke kostråd anbefales der til syge eller underernærede ældre?

Der er stor forskel på, hvad man som rask ældre skal spise for at forebygge sygdom, og hvad man skal spise i perioder med sygdom og vægttab. Hos svækkede eller syge ældre skal man være meget varsom med restriktive diæter, hvor der sjældent er videnskabelig dokumentation for en effekt hos denne gruppe. Madglæden kan forsvinde, og katastrofen ved at spise begrænset kan være langt større, end ved at spise forkert.

Da det vigtigste er, at man får noget at spise, kan mad og drikke i en periode godt indeholde mere sukker og fedt end anbefalet til raske velfungerende voksne. Kostrådene til syge og småtspisende vil således ofte kollidere med den mad og drikke, der rutinemæssigt anbefales til ældre med for eksempel diabetes eller hjerte-kar-sygdom. Som nævnt mangler der dokumentation for en positiv effekt af for eksempel diabeteskost eller kolesterolsænkende kost til syge eller underernærede ældre. I de tilfælde er det særlig vigtigt at henvende sig til den praktiserende læge, som kan sørge for, at sygdommen i stedet behandles rent medicinsk, for eksempel med insulin.

Et problem kan også være, hvis den ene ægtefælle spiser magert for eksempel på grund af overvægt, forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, mens den anden ægtefælle skal tage på.

Kostråd til svækkede og syge ældre

Det er meget vigtigt at få energi (kalorier) og protein nok. Energi (kalorier) er nemmest at få fra fedtholdige fødevarer, mens protein er nemmest at få fra kød, fisk, æg og mælkeprodukter.

• Spis fisk og fiskepålæg. Spis et til to fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange om ugen (gerne hver dag), for eksempel i form af fiskesalater, tun i olie, sild i dressing osv. Pynt godt med mayonnaise eller remoulade. Spis meget gerne forskellige slags fisk. Udover protein indeholder fed fisk meget D-vitamin, så frås gerne med den fede fisk.
• Spar ikke på fedtet. Brug meget smør, margarine og olie og fede mejeri- og kødprodukter. Kom fedtstof i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, cremefraiche, fløde eller mayonnaise. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Gerne flødeis og drikke som kærnemælkskoldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med en klat flødeskum.
• Spis gerne kød, kødpålæg og æg. Lav for eksempel fars- og æggeretter. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og kødsalater med mayonnaise. Lun eventuelt en middagsrest til de kolde måltider.
• Spis lidt og tit og hold øje med vægten. Man kan nemmere spise sig til flere kalorier, når maden ikke fylder så meget. Eksempelvis indeholder en tallerken med grønsager ikke ret mange kalorier sammenlignet med for eksempel et lille stykke chokolade. Gå på vægten regelmæssigt.
• Sluk tørsten i energitætte drikke. Vand indeholder ingen kalorier, og sukkerfri saft meget få kalorier, og bør derfor kun drikkes i små mængder. I stedet kan man drikke sødmælk, kærnemælkskoldskål og juicevarianter med fløde som alle indeholder kalorier og næringsstoffer. En aperitif og et glas vin til maden kan være en god idé. Kalorierige drikke er nemme "mellemmåltider".
• Vær fysisk aktiv. – mindst 30 minutter om dagen. Det er vigtigt at styrke musklerne, så de ekstra kalorier ikke kun bliver til fedt på sidebenene.
• Nap et mellemmåltid. Når man har nedsat appetit, kan det være svært at få dækket energibehovet med kun tre måltider. Det er derfor en god idé at spise og ikke mindst drikke noget energirigt imellem hovedmåltiderne. Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Mellemmåltider kan være chokolade, minidesserter og energirige drikke som for eksempel hjemmelavet kakao og koldskål. Hvis man ligger meget i sengen, er det fortsat vigtigt at spise mellemmåltider, for eksempel en energirig drik på sengekanten morgen og aften.

Hvilke tilskud kan ældre tage som supplement til kosten?

Småtspisende ældre anbefales at spise en almindelig multivitamin-mineraltablet. Mad og drikke til svækkede eller syge ældre anbefales at have et højt indhold af fedt og sukker som ikke nødvendigvis bidrager med mange andre næringsstoffer. For at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler er det derfor en god idé at supplere med en multivitamin-mineraltablet. Ældre over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales ligeledes at tage et dagligt tilskud af 20 mikrogram D-vitamin sammen med 800-1000 milligram calcium. Kosten kan ikke dække D-vitamin-behovet, selvom man spiser meget fed fisk.

Desuden kan det i perioder være hensigtsmæssigt at supplere kosten med ernæringstilskud med et højt indhold af energi og protein, for eksempel tilskudsdrikke eller sondeernæring. Det er en god idé at snakke med sin praktiserende læge eller en klinisk diætist om, hvilke ernæringstilskud og hvor meget man har brug for. For at få tilskud til ernæringsdrikke eller sondeernæring skal lægen udstede en grøn ernæringsrecept.

Der findes lovgivning og en bekendtgørelse på området, som man kan læse om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.