Medicin mod diabetes
Her kan du læse om den medicinske behandling af type 1- og type 2-diabetes. Forskellen i behandlingen består i, at det ved type 1-diabetes er nødvendigt at tilføre kroppen insulin udefra, da kroppen ikke selv kan danne det. Ved type 2-diabetes kan det ofte være tilstrækkeligt at bruge medicin, der optimerer kroppens produktion og udnyttelse af insulin. Fælles for alle medicintyper i behandlingen af diabetes er, at de sænker niveauet af sukker i blodet.
Type 1-diabetes
Ved type 1-diabetes er det nødvendigt at tilføre insulin, da kroppen ikke selv kan danne det. Insulin kan enten virke i kort eller i lang tid, og skal tages som en indsprøjtning. Læs om medicin mod type 1-diabetes her.
Type 2-diabetes
Behandlingen af type 2-diabetes er som udgangspunkt ikke medicinsk men består i at forbedre sine kost- og motionsvaner. I de fleste tilfælde vil dette kunne holde sygdommen i ave. Det kan dog blive nødvendigt med medicinsk behandling senere. De medicintyper, der bruges i behandlingen af type 2-diabetes, øger enten kroppens evne til at producere mere insulin, eller forbedrer kroppens evne til at udnytte det insulin, der allerede er dannet. Læs om medicin mod type 2-diabetes her.