Antipsykotika mod skizofreni
Man mener, at skizofreni udløses på grund af en overproduktion af signalstoffet dopamin i hjernen. Derfor er de såkaldte psykosemidler - antipsykotika - rettet mod at blokere for de områder i hjernen, der reagerer på dopaminen. Generelt nedsætter behandling med denne type medicin symptomerne på skizofrenien samtidig med, at sygdomstiden forkortes. Psykosemidlerne inddeles i typerne 1.- og 2. generations antipsykotika.
1.-generations antipsykotika
De første antipsykotika, der kom på markedet, kaldes samlet set 1.-generationsmidler. Disse opdeles i lav-, middel- og højdosis alt efter, hvor kraftigt man skal sætte ind mod dopaminen, der kan påvirke hjernen med forskellig styrke. Midlerne har en relativ høj forekomst af de såkaldte ekstrapyramidale bivirkninger, som er en speciel type bivirkninger, der forekommer ved brug af antipsykotika. Lægemiddelstofferne flupentixol, periciazin samt chlorprothixen er eksempler på stoffer, der bruges i 1.-generations antipsykotika.
2.-generations antipsykotika
Gruppen af 2.-generationsmidler kendetegnes ved, at der ikke forekommer lige så mange bivirkninger som 1.-generationsmidler. Årsagen til det kan være, at der sker en mindre kraftig blokering af hjernens modtagelighed overfor dopamin. Amisulprid og olanzapin er eksempler på lægemidelstoffer, der bruges i 2. generations antipsykotika.