Annonce

Lægemidler/medicin – hvad er det?

Hvad er lægemidler/medicin?

Lægemidler er kemiske stoffer, som ved at tilføres kroppen, gør noget godt for syge mennesker. De kan være helbredende, lindrende eller forebyggende. Det er ikke stoffets sammensætning, eller hvordan det virker i kroppen, der er afgørende, men udelukkende om det hjælper den syge.

Naturlægemidler har været vanskelige at indpasse. I øjeblikket drejer det sig om produkter fremstillet fra naturlige stoffer i stort set uændret koncentrationer, der ud fra oplysninger i urtebøger etc. måske har en virkning mod bestemte sygdomme. Men dette skal ikke bevises. Så selv om det oftest anføres, at ’undersøgelser har vist’, behøver dette altså ikke at være korrekt gennemførte videnskabelige undersøgelser.

Annonce (læs videre nedenfor)

Udvikling af lægemidler

Rigtige lægemidlers effekt skal derimod bevises videnskabeligt. Dette er en langvarig procedure, hvor man både ser på virkningen og bivirkninger. Hovedreglen er, at virkningen skal overstige bivirkningerne. Husk, at alle lægemidler kan have bivirkninger, men de hensigtsmæssige virkninger skal være større – ikke nødvendigvis for den enkelte patient - men som gennemsnit.

Samtidig er det også et krav, at nye lægemidler ikke må være ringere end de, der allerede er på markedet - men de skal altså ikke være bedre. Dette er de dog ofte, men det er altså ikke et krav. På denne måde kan der komme en del (næsten) ensvirkende midler på markedet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hold øje med uønskede bivirkninger

I det hele taget er et lægemiddel slet ikke færdigundersøgt, når det kommer på markedet. Det gælder både virkninger og specielt bivirkninger. Det kan lyde mærkeligt, men hvis lægemidlet skulle være færdigtestet, ville det betyde, at udviklingen ville koste 10 gange så meget og vare 20 år. På denne måde ville mange patienter ikke kunne få nye lægemidler, så den nuværende proces er et kompromis mellem modighed med at sende nye stoffer på markedet og sikkerhed for at undgå de mest almindelige bivirkninger.

Selv om det i det fleste tilfælde går godt, er historien dog fuld af eksempler på det modsatte. For nogle år siden blev et nyt gigtmiddel markedsført med brask og bram, men snart kom der mistanke om bivirkninger, som ikke tidligere var beskrevet, og det endte med, at firmaet trak midlet tilbage. Det man kan lære herfra er, at det er vigtigt at holde godt øje med uønskede virkninger – også når lægemidlet er kommet på markedet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Medicin med nyopdaget virkning

Omvendt kan man have kendskab til en kemisk forbindelse i adskillige år, før man finder ud af, at den også kan anvendes som et lægemiddel. Således viste magnyl, der blev markedsført for over 100 år siden som et smertestillende middel, sig i 1980’erne som et aldeles udmærket middel til at forebygge mange karsygdomme i både hjerte og hjerne. Mange patienter kunne i de mellemliggende år have haft gavn af stoffet.

Det er de forskellige nationale lægemiddelagenturer, der foretager den ofte svære afvejning af forholdet mellem effekter og bivirkninger. Dette arbejde foregår nu oftest via et EU-samarbejde, som dels øger sikkerheden ved, at mange ser på problemet, og dels giver adgang til et meget større patientgrundlag, så data fra forskellige lande kan kombineres.

Håndkøbsmidler

Det er vigtigt at forstå håndkøbsbegrebet. Mange lægemidler kan fås i håndkøb, det vil sige uden recept. Det er nemt, kundevenligt, og man sparer et lægebesøg. Men kravet til disse midler er, at de ved almindeligt brug er så godt som ufarlige, og at ikke professionelle kan overskue, hvornår de skal tages. Alle kan bedømme en let solskoldning, moderate smerter efter en tandudtrækning eller lettere forstuvning. Her er selvbehandling – eventuelt efter at have læst indlægssedlen - forsvarligt. Bemærk dog, at håndkøbsmidler ikke er uskadelige. De kan i store doser have endog meget alvorlige bivirkninger. Det er kun ved almindeligt brug, de er relativt harmløse.

Annonce (læs videre nedenfor)

Receptpligtige lægemidler

Nogle symptomer som for eksempel åndenød kan både skyldes hjerte- og lungesygdomme og noget helt andet – altså forhold som ikke-professionelle kan have svært ved at holde ude fra hinanden. Derfor er disse midler på recept, og de er også farlige lige at låne fra naboen. Et symptom kan have forskellige årsager, der skal behandles helt forskelligt.

Efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, og autoritetstroen i samfundet bliver mindre, overføres mere og mere til håndkøb, men der er grænser. Man skal for eksempel ikke håbe på hverken morfin eller penicillin i håndkøb. Det sidste har meget få bivirkninger, men et for stort og ukritisk forbrug vil fremkalde resistens, det vil sige, at bakterier bliver modstandsdygtige over for penicillin, og midlet vil ikke mere virke. Antibiotika som penicillin – et af vore mest værdifulde lægemidler – skal derfor altid anvendes med stor omtanke.

Lægemidler påvirker mennesker i forskellig grad

Medicin påvirker mennesker i forskellig grad. Medicinens effekt er et samspil mellem organismens biokemi, genetiske beredskab og påvirkning gennem et langt liv. Alt dette varierer og således også både virkning og bivirkninger. Det, der er fremragende for en person, virker ikke på en anden, men kan i stedet give endog alvorlige bivirkninger. Der kan også være racemæssige betingede forskelle. For eksempel virker nogle blodtryksnedsættelse medicin ringe på afro-amerikanerne, mens visse typer vandrivende midler virker bedre. Den mongolske race kan ikke omdanne visse typer af lægemidler i kroppen og får derfor enten en ringere virkning eller flere bivirkninger end hvide og afro-amerikanerne. Ældre kan også reagere anderledes end midaldrende – og dosis skal derfor være anderledes.

Lægemidler til gravide og ammende er et helt kapitel for sig selv, idet mange lægemidler går over i det ufødte barn. Ofte er dette uden betydning, men undertiden kan det skade barnet. Her skal så virkningen på moderen afvejes over for en virkning på barnet. En ubehandlet sygdom hos moderen kan være endnu farligere for barnet, så moderen derfor bør behandles trods en lille risiko. Dette en svær afvejning, der ikke bliver lettere af, at der oftest ved markedsføringstidspunktet slet ikke findes undersøgelser på hverken gravide eller børn.

Alle lægemidler har bivirkninger

Mange lægfolk er meget interesserede i bivirkninger – ja, undertiden mere i det end i virkningen. Lad os slå fast, at alle lægemidler kan give bivirkninger, ja, i mange tilfælde endog dødelige, når uheld virkelig er ude. En del undrer sig over, hvorfor man dels ikke kendte disse bivirkninger, dels hvorfor man ikke markedsfører lægemidler uden bivirkninger. Begge ting er umulige at opfylde. Lægemidler er kemiske substanser – det gælder også naturlægemidler – der griber ind i kroppens forskellige processer, og man kan sjældent målrette et lægemiddel, så det præcist kun rammer der, hvor der skal. Det griber samtidigt – mere elle mindre – ind i andre kropsprocesser og kan på denne måde give uønskede virkninger. Langt de fleste er heldigvis harmløse, som lettere svie i maven, lidt hjertebanken eller træthed. Men selvfølgelig bør de registreres, og lægen vil så enten sætte dosis ned, forsøge at finde et andet middel eller – sjældent - helt standse en behandling.

Alle kan nu selv anmelde en formodet bivirkning til lægemiddelstyrelsen, og patienter benytter i stigende omfang denne mulighed.

Hvorfor er medicin så dyr?

Mange synes, at nye lægemidler er forfærdelig dyre. Det er der forskellige årsager til. For det første må man huske, at prisen på medicin i Danmark er helt fri, idet producenterne kan tage, hvad de selv synes, markedet kan bære.

Derudover koster det mange penge at udvikle et lægemiddel. Ofte taler man om et milliardbeløb. Nye lægemidler skal gennemprøves på mange dyr og herefter på mennesker, før lægemidlet kan frigives til almindelig handel. Det kan dreje sig om forsøg, der kan vare mange år og omfatte over 3.000 patienter.

Nye lægemidler får derfor tildelt patent. Ofte er de patentbelagte i 20 år, men da der ofte er brugt 12-13 år på selve udviklingen, så der kun er 6-7 år til at tjene pengene hjem. Nogle lægemidler kan hive flere milliarder kroner per år hjem til medicinalvirksomheden - de såkaldte blockbustere - mens mange midler slet ikke kan leve op til disse krav om indtjening.

Efter patentets udløb kan andre medicinalvirksomheder fremstille og sælge samme lægemiddel, men nu ofte til en mindre pris, da man sparer en mængde udviklingsomkostninger. Dette er de såkaldte kopipræparater eller generika. Lægemiddelstyrelsen undersøger, om de optages på samme måde i kroppen, hvilket langt de fleste gør. I så fald kan man trygt bruge disse midler efter patenttidens udløb.

Mange lægemidler er så dyre, at cirka halvdelen af befolkningen ikke ville have råd til behandling, hvis der ikke var tilskud til medicin. Derfor er det politisk besluttet, at der til det meste medicin skal være tilskud, der bliver større, jo større ens forbrug er. Derimod afhænger tilskuddet ikke af indkomsten, da moralen er, at sygdom kan ramme alle, hvorfor tilskuddet ikke skal være indkomstafhængigt. De årlige medicinudgifter er nu oppe på cirka 20 milliarder kroner, heri dog også indregnet medicin på sygehusenes, der altid er gratis for alle patienter.

Læs mere

Oplysninger om virkninger og bivirkninger ved det enkelte lægemiddel findes på indlægssedlen i medicinpakningen.

Oplysninger om lægemidler findes desuden i forskellige opslagsværker, hvoraf kan nævnes medicin.dk, der også udgiver Medicinhåndbogen.

Man kan anmelde en formodet bivirkning via Lægemiddelstyrelsen hjemmeside .

Sidst opdateret: 18.02.2010

Annonce