Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Gør det ondt at få opereret en hammertå?

Kære Netdoktor

Mine spørgsmål er, om det gør ondt af få opereret en hammertå, og hvor lang tid man skal gå sygemeldt bagefter? Kommer man til at gå normalt igen, og skal man have specielt syet fodtøj?

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære spørger

Det gør lidt ondt at få lagt lokalbedøvelsen, men efter et par minutter bliver tåen smertefri. Man kan dog godt have en fornemmelse af, at der "bliver gjort noget" ved tåen.

Man kan operere en hammertå på to måder, alt afhængig af hammertåens sværhedsgrad:

  • Nogle gange kan man nøjes med at skære en bøjesene over til tåen. Det er et lille indgreb, og man er ret hurtigt normalt gående igen.

  • Andre gange er man nødt til at fjerne noget knogle fra det led, der bøjer, så man kan rette tåen ud igen.

Tåen bliver ofte holdt på plads med en lille metalstift, som fjernes igen efter 4-6 uger. Man kan godt operere en hammertå uden at sætte en metalstift i, men det er denne metode de fleste bruger. Man skal benytte en speciel behandlingssko, indtil metalstiften er fjernet. Stiften "stikker ud" for enden af tåen. Den fjernes let, og det gør ikke særlig ondt.

De første dage efter operationen skal foden holdes i ro og opad mest muligt. Man har også brug for lidt smertestillende (håndkøbs) medicin.

I nogle måneder efter operationen kan tåen godt være hævet og måske øm, og det kan anbefales at benytte rummeligt fodtøj. Det led, der er blevet opereret, forbliver stift efter operationen.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Gør det ondt at få opereret en hammertå?

2012-03-26 | 00:00

Jeg har løse ledbånd og for korte achillessener - hvad skal jeg gøre?

2007-06-21 | 00:00

Jeg har haft hælsporer i 3 år, kan der gøres andet end fysioterapi og indlæg i skoene?

2007-06-21 | 00:00

Jeg har en knyste på foden - kan den fjernes?

2000-06-19 | 00:00

Jeg har hælspore - hvad kan jeg gøre?

2000-06-19 | 00:00

Hvad kan man gøre ved hælspore?

2000-06-19 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.