Hvad er dropfod?
Dropfod er en betegnelse, man bruger, når man har lavet en skade på en nerve ved navn nervus peroneus. Nervus peroneus er den nerve, man bruger til at løfte foden opad. Når man går, hænger foden nedad, og man må løfte knæet noget højere op for at foden ikke slæber sig langs jorden.
Hvorfor får man dropfod?
Nervus peroneus ligger meget yderligt lige under knæet og er trykfølsom. Derfor kan man ved længerevarende tryk komme til at skade nerven. Trykket kan eksempelvis komme, hvis man har siddet med benene over kors, haft en gips eller støttestrømpe på. Nogle erhverv har større risiko for at give dropfod. Det er særligt erhverv, hvor man sidder meget på hug eller ligger på knæ, hvor der også er tryk på nerven.
Hvis man får et slag eller brækker underbenet, kan det også give dropfod. Hvis man har perifær nervebetændelse, kan man også få dropfod, hvis nervebetændelsen rammer nervus peroneus.
Hvordan behandles dropfod?
Man skal sørge for finde den underliggende årsag, hvis man har haft et længerevarende tryk, går dropfoden som oftest over af sig selv igen.
Hvis dropfoden er opstået på grund af en cyste i knæhasen, skal cystes fjernes. Det er noget mere sjældent.
Hvis man har kronisk nervebetændelse, skal man forsøge at behandle den underligende årsag, eksempelvis diabetes.
Hvad kan man selv gøre?
Mens man venter på bedring, kan man bruge en dropfodsskinne. Dropfodsskinnen holder foden oppe. Man skal desuden være påpasselig med ikke at lægge yderligere tryk på nerven og undgå at ligge på knæ.
Læs mere om: