Hammertå

Hvad er hammertå?

Hammertå er en tilstand, hvor en eller flere tæer er bøjede i leddene mellem de små tåknogler. Ofte ses tilstanden på den anden til fjerde tå (storetåen regnes som første tå). Hammertå medfører en fejlstilling af tæerne, og gør det smertefuldt at gå med almindelige sko. Typisk vil det midterste led på tåen være bøjet og det yderste led mere eller mindre strakt. Der findes også variationer i hvilket led, der er bøjet, og så kan det hedde enten klotå eller Mallet tå.

Hammertæer inddeles typisk i to typer, henholdsvis stive hammertæer (rigide hammertæer) og udstrækkelige hammertæer (mobile hammertæer). Behandlingen for de to typer er forskellig.

Hvorfor får man hammertå?

Den helt præcise årsag kendes faktisk ikke. Men der opstår bl.a. en ubalance i den måde, hvorpå strække- og bøjesener virker på tåen. Måske er dette i kombination med, at forfoden synker lidt ned. Nogle mener også, at brugen af for småt fodtøj gennem flere år kan spille ind. Lidelsen er meget hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Læs mere: Nedsunken forfod

Hvad er symptomerne på hammertå?

Symptomerne er primært smerter ved belastning, når man har sko på. Stillingen i tåen vil gøre, at der kommer tryk både mod spidsen af tåen og oven på mellemleddet, der er bøjet. Herved dannes der hård hud de to steder, og nogle gange nærmest sår ovenpå tåen. Hvis man samtidig har nedsunken forfod, kan man få smerter på grund af trykket op under forfoden,og man kan også risikere at udvikle såkaldte ligtorne.

Læs mere: Hård hud og ligtorne

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen stiller typisk diagnosen på baggrund af en undersøgelse af fodens/føddernes udseende. Det er væsentligt at være opmærksom på, om tåen kan strækkes helt ud (mobil hammertå,) eller om tåen er stiv, og der forekommer en lille strækkedefekt (rigid hammertå), da behandlingen af de to tilstande er forskellig.

Hvordan behandles hammertå?

Hammertå kan behandles på følgende måder:

• Indlæg og sko: Hvis tæerne kan strækkes (mobile hammertæer) kan man komme langt med øvelser og gode sko, hvor der er plads til tæerne. Evt. kan man prøve med et indlæg, der løfter forfoden, derved strækkes tæerne lidt ud. Er det ikke nok, er en stiv forfodsgænge en mulighed. Erfaringsmæssigt er der ikke så mange, der ønsker dette, men en såkaldt MTB sko kan hjælpe nogle.

• Aflastningsindlæg: Ved stive, rigide hammertæer hjælper et forfodsløft ikke. Men man kan få lavet et aflastningsindlæg evt. i kombination med stiv forfodsgænge.

• Operation: Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at operere hammertæerne. I de lette tilfælde, ved mobile hammertæer, kan man nøjes med at skære senerne over, hvilket er et let og skånsomt indgreb. Nogle gange er det nok at overskære bøjesenen gennem en få millimeter stor åbning under tåen. Andre gange må det kombineres med en lille forlængelse af strækkesenen.

• Er det sværere tilfælde, må man fjerne mellemleddet i tåen. Hvis man ikke samtidig skærer strækkesenen over ved operationen, kan man opleve, at tåen med tiden kan komme til at stritte opad. Man kan så senere ved et lille indgreb skære senen over.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har mobile hammertæer, kan der være en effekt af at træne sin muskulatur i foden op, i kombination med at man arbejder med at strække sine tæer ud.

Kan tæerne ikke strækkes helt ud, enten fordi musklerne er for korte, eller fordi leddet er blevet for stift, afhænger det videre forløb af de gener, man har.

Men det vigtigste, man kan gøre, er at sørge for, at man har rummelige sko og evt. anskaffe aflastende indlæg. Hvis man har nedsat kredsløb og/eller diabetes, er det vigtigt, at tilstanden ikke fører til dannelse af sår på tæerne. Regelmæssig fodpleje er derfor også vigtigt.

Udsigt for fremtiden

For de fleste vil det være en tilstand, der langsomt forværres, og der kan være behov for korrektion af fodtøj og indlæg. Især de rigide hammertæer vil hos en del føre til operation. Operationen vil hos langt de fleste medføre en lindring af symptomerne. Selv om man bliver opereret, er det fortsat vigtigt med rummeligt fodtøj. Nogle synes, det lindrer at få taget noget af belastningen af forfoden ved brug af en såkaldt MBT-sko, men det er ikke alle der kan "forliges med" en sådan sko.