Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Det gør du ved en forstuvning

Ved du, hvad du gør, hvis uheldet er ude, og du får en forstuvning? Så er det om at få ro og finde en forbinding frem. Læs her hvordan du bedst tager dig af en forstuvning.

Offentliggjort: 1. Maj 2018

Ved du, hvad du gør, hvis uheldet er ude, og du får en forstuvning? Så er det om at få ro og finde en forbinding frem. Læs her hvordan du bedst tager dig af en forstuvning.

Forårsvejret har meldt sin ankomst, og det får mange til at snøre løbeskoene og tage en tur i skoven. Motion er som bekendt sundt, men nogle gange kan man være uheldig og komme galt afsted. Derfor er det en god idé på forhånd at vide, hvordan man bedst lindrer smerten og forhindrer skaden i at blive værre i tilfælde af en forstuvning.

En forstuvning sker, hvis man skader sin ledkapsel eller ledbånd, og ofte er ankler, knæ, håndled og fingre mest udsatte. En forstuvning kan gøre meget ondt, og det kan være svært at skelne mellem en forstuvning og et brud. Hvis leddet hæver meget op umiddelbart efter skaden, eller du ikke kan støtte på den, er den måske brækket, og du bør derfor ringe til lægen eller skadestuen.

Læs også: Forstuvninger - Det spørger vagtlægen om

Det kan du gøre

Ved en forstuvning vil det beskadigede led blive ømt og hæve op. For at lindre smerten og mindske hævelsen skal man behandle skaden ud fra RICE-princippet (Rest, Ice, Compression, Elevation) hurtigst muligt, efter skaden er sket:

  • Ro: Du skal holde det beskadigede led i ro i 24-48 timer efter, skaden er sket for at undgå, at skaden bliver værre.

  • Is: Læg gerne noget koldt på forstuvningen. Husk at der skal noget mellem isen og huden, for eksempel et viskestykke, så du ikke får forfrysninger. Det kolde skal være på i 20 minutter hver time i de første tre timer efter skaden. Det er dog ikke alle idrætsmedicinere og fysioteraputer, der er enige om, at der skal is på. Læs mere om det her.

  • Compression (kompression): Du skal lægge en forbinding om det forstuvede led. Den skal være fast og ikke snærende. Bemærk, at du skal tage forbindingen af, når du skal sove om natten. Se her hvordan du taper din ankel efter en skade.

  • Elevation: Leddet skal anbringes over hjertets niveau. Du kan lægge dig i sengen, og bygge op med puder under anklen eller armen.

Symptomerne på en forstuvning varer typisk fra en til seks uger afhængig af skadens sværhedsgrad. Hvis RICE-behandlingen ikke hjælper i løbet af 24-48 timer, bør du kontakte din læge.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Netdoktors egne sider: Forstuvninger - Hvad stiller stiller jeg op?, Forstuvninger generelt og Den forstuvede fod.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.