Tak for dit spørgsmål vedr. brug af insulin som dopingmiddel i bodybuildere.
Vi har tidligere hørt om denne form for doping og har tillige hørt om bodybuildere, der har taget endnu højere doser af insulin forud for fysisk træning eller på andre tidspunkter, i den tror, at dette skulle kunne opbygge muskelmassen.
Problemstilling er meget kompleks. Umiddelbart er der kun ringe grund til at tror, at insulin-doping kan facilitere en muskelmasseopbygning, måske endda snarere tværtimod.
Normalt vil fysisk aktivitet være forbundet med en nedsættelse af insulinsekretionen, en forbrænding af stivelsedepoterne (glykogen) i musklerne, en forbrænding af fedt fra fedtdepoterne og en øget glukoseproduktion fra leveren.
I den kunstige situation, at der samtidig med den fysiske aktivitet er en øget insulinkoncentration (pga. insulin-injektionen), vil der sker det, at fedtforbrændingen nedsættes, glykogenforbrændingen nedsættes og muligvis vil leverens glukose-produktion også nedsættes. Dette vil bevirke en massiv risiko for hypoglykæmi og en samtidig indtagelse af føde i forbindelse med den fysiske aktivitet er næsten uundgåeligt for at opretholde en normal blodglukose koncentration.
Det samlede resultat af insulininjektionen og den fysiske aktivitet vil formentligt være, at fedt i stedet for at forbrændes deponeres i fedtdepoterne og måske ligeledes i muskelcellerne.
På grund af manglende mulighed for fedtforbrænding og for forbrænding af glykogen-depoterne i musklerne, kunne man forestille sig, at organismen i et desperat forsøg på at holde blodglukosekoncentrationen oppe, starter med at nedbryde protein til aminosyrer, der i leveren kan omdannes til glukose. Så i stedet for den ønskede opbygning af muskel, kunne man forestille sig, at muskelmassen rent faktisk nedbrydes.
Alt i alt må man sige, at det et yderst risikabelt at bruge insulin-doping på grund af den store risiko for hypoglykæmi, at effekten af dopingen formentlig er manglende, og måske endda modsat det ønskede, nemlig en muskelnedbrydning i stedet for en muskelopbygning.