Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Er det fibersprængning?

Kære Netdoktor

Jeg fik for cirka otte måneder siden en fiberskade i venstre baglår ved at spille fodbold. Jeg er en mand på 28 år og var i glimrende form og forholdsvist muskuløs af bygning. Jeg har spillet fodbold hele mit liv og haft lignende fiberskader og forstrækninger i begge baglår mange gange. Denne gang fik jeg en slem fiberskade/sprængning, som var ret smertefuld og gjorde mig ude af stand til at spille videre.

Jeg havde regnet med at være klar til at spille igen efter nogle få uger, som det oftest er gået før, men allerede cirka to uger efter skaden opstod, begyndte jeg at få anderledes smerter end dem, jeg tidligere har haft ved denne skade. Smerten plejer at være forholdsvist lokal i det lille område på baglåret, hvor musklen er beskadiget. Men efter cirka to uger var det som om, at smerten "kravlede" op i ballen over baglåret. Dette tog til i ugerne efter og er der stadig otte måneder efter. Jeg mærker smerten konstant i både baglåret og ballen, dog allermest når jeg skal skifte stilling, for eksempel sætte mig ned eller rejse mig op. Smerten er ikke så lokal, det er for eksempel svært at finde et skadet "punkt" i ballen ved at trykke udefra.

Det er altså ikke rigtig til at mærke, hvor smerten sidder. Oftest føles den som en jagende smerte, som går gennem hele ballen og baglåret, når jeg skifter stilling eller bukker mig ned. Jeg har fået cirka otte behandlinger hos en fysioterapeut, dog uden resultat. Behandlingen har været massage og ultralyd. Jeg har også forsøgt at genoptræne på fysioterapeutens anvisninger, dog uden at få umiddelbare resultater - der er snarere kommet flere smerter til lige efter træning.

Mit spørgsmål er, om I har hørt om lignende skader, hvad skaden består i, og hvordan den kan behandles? Jeg har haft smerterne i otte måneder uden forbedring, og kan ikke motionere ved hverken at løbe- eller cykle, uden at smertene tager til i dagene efter.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Lige præcis hvad der er galt med dig, er svært at sige ud fra et brev. Jeg har mødt mange, der har haft lignende problemer. Der er jo en grund til, at du bliver ved med at få skader det samme sted. Sandsynligvis skyldes det, at du har et område med arvæv, og da du skriver, at du er muskuløs, er du måske simpelt hen "for stærk" til dette område. Nogle muskeltyper får disse skader, fibersprængning , igen og igen. Der er ikke så meget at gøre.

Når nu du har en anderledes smerte, synes jeg du skal få lavet en ultralydsscanning, og hvis den ikke giver forklaring, så en MR scanning . Du kan have haft en større blødning, som nu sidder inden for muskelhinden som hårdt "arvæv". Dette skal behandlet med fysioterapi på nuværende tidspunkt. Du kan også have revet en af musklerne fra i fæstet bag på lårbenet. Behandlingen af dette er oftest træning. Men, man kan ikke komme det nærmer på anden måde.

Du skal nok tale med din læge om henvisning til nærmere undersøgelse. Det er ikke sikkert, at der findes nogen "hurtig behandling", men så ved du i det mindste, hvad der er galt, og hvad du skal gøre.

Med venlig hilsen

Hans gad Johansen

Speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Min mand tager anabole steroider. Er det farligt?

2022-04-20 | 00:00

Påvirker skrå og snus min kondition?

2021-11-20 | 00:00

Hvordan håndterer jeg skinnebensbetændelse?

2014-05-21 | 00:00

Kan jeg have en fibersprængning?

2014-01-23 | 00:00

Hvorfor bliver jeg fuldstændig udmattet ved fysisk aktivitet?

2013-12-18 | 00:00

Hvorfor har jeg ondt i hælen ved løb?

2013-10-6 | 00:00

Hvad skyldes skinnebensbetændelse?

2013-09-28 | 00:00

Må man løbe som gravid?

2013-04-20 | 00:00

Tilbagevendende skinnebensbetændelse

2011-08-24 | 00:00

Er det fibersprængning?

2011-01-9 | 00:00

Behandling af sportskade

2010-11-17 | 00:00

Hvad lang tid varer symptomerne på højdesyge?

2009-10-15 | 00:00

Hvordan behandler jeg en meget slem skinnebenbetændelse?

2009-02-19 | 00:00

Er det skadeligt at spise druesukker under træning?

2007-08-4 | 00:00

Hvorfor lugter jeg af ammoniak, når jeg træner?

2007-04-15 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.