Kære Netdoktor
Jeg er en 19-årig, velfungerende og rask dreng, der spiller fodbold på et fodboldakademi.
En uge inden juleferien mærkede jeg, under en fodboldkamp, et stik i højre side af lænden. Jeg spillede kampen færdig, men i den efterfølgende uge holdt jeg pause og kunne mærke en smerte i det pågældende område. Min mobilitet blev ikke nedsat betragteligt, og jeg spillede endda med mine venner 10-14 dage efter episoden uden nogen smerte. Smerten kom først efter kampen, hvor jeg mærkede en ømhed i det førnævnte område.
Nu er jeg kommet tilbage på fodboldskolen, og til min første træning mærkede jeg et langt større stik, da jeg afleverede bolden til en holdkammerat. Jeg følte straks en markant nedsættelse af min mobilitet og stoppede omgående med at spille. Jeg prøvede at styrketræne om aftenen, hvor jeg ingen problemer havde, men nu kan jeg hverken sidde, ligge, gå og især ikke løbe, uden at det gør ondt. Smerten dækker et langt større område end oprindeligt, og jeg mærker til det, når jeg vender og drejer mig.
Ved I, hvad der er galt, hvordan man eventuelt genoptræner det, og i hvor lang tid jeg skal holde pause?
Med venlig hilsen
En Spørger