Knæskader - korsbånd

Hvad er en korsbåndsskade?

Et korsbånd er et ledbånd i knæleddet. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste og et bageste korsbånd. Disse er sammen med menisker, sideledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet.

Ved en korsbåndsskade bliver dette revet helt eller delvist over. Eller også rives det forreste korsbånd løs sammen med et lille knoglestykke fra sit fæste på knoglen (hyppigst skinnebenet).Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt, således at skinnebenet kan skride fremad i forhold til lårbenet. Samtidig bliver det også mindre stabilt ved rotationer i knæet. Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridebevægelser ved idræt, men i nogle tilfælde også ved almindelige daglige aktiviteter.

Ved overrivning af det bageste korsbånd, vil skinnebenet kunne glide bagud i forhold til lårbenet. Denne skade er langt sjældnere end overrivning af det forreste korsbånd. Denne artikel vil hovedsageligt omhandle forreste korsbåndsskader.En korsbåndsskade kan være enkeltstående, men det er ikke ualmindeligt, at man samtidig også oplever, at der opstår andre skader i knæet. Det kan for eksempel være skader på menisk, sideledbånd og brusk.

Platfod

Hvor hyppigt er korsbåndsskader, og hvem rammes?

Ifølge Det danske korsbåndsregister opereres omkring 3000 forreste korsbåndsskader om året. Der er ikke præcise tal på hvor mange forreste korsbåndsskader, der ikke opereres.

Forreste korsbåndsskade er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Man har ikke nogen sikker forklaring på dette.

Skader på det forreste korsbånd opstår typisk i forbindelse med idræt med kontakt f.eks håndbold og fodbold, eller ved idrætsgrene med pludselig retningsskift f.eks håndbold, fodbold og basketball, badminton og skiløb. Skaden opstår ved at underbenet "står fast i underlaget" i forhold til lårbenet, når personen skifter retning.

Skader på det bagerste korsbånd kræver ofte større uheld. Men der er risiko for skade på såvel sideledbånd som på menisk. Træning af balance og kontrol/styrke af muskulatur bør indgå i træningsprogrammer for udøvere af kontaktsport og sport med retningsskift, som forebyggelse mod knæskader.

Hvis korsbåndsskaden er kombineret med meniskskade og/eller skade af sideledbånd, kan det være nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse (arthroskopi) ret hurtigt.

Hos nogle vil en kikkertundersøgelse vise, at deres forreste korsbånd kun er delvist overrevet, Nogle gange vil en delvis overrivning (partiel læsion) funktionelt svare til en total overrivning af korsbåndet.

Hvis det kun drejer sig om en forreste korsbåndsskade, er der ofte ingen grund til at skynde sig med en operation. Dels fordi en korsbåndsrekonstruktion (et nyt korsbånd) i den tidlige fase kan give dårlige resultater i form af sammenvoksninger inde i knæet og nedsat bevægelighed til følge. Men også fordi skaden hos nogle giver så få problemer, at de kan klare sig med genoptræning og derfor ikke behøver operation.

I de tilfælde hvor operation er nødvendig, er man nødt til at foretage en korsbåndsrekonstruktion, det vil sige, at man erstatter det overrevne korsbånd med nogle sener fra benet, som så fungerer som korsbånd. Man ikke har gavn af blot at sy det overrevne korsbånd sammen - det vil ikke holde.

Forreste korsbåndslæsioner

Skader på det forreste korsbånd opstår typisk i forbindelse med idræt med kontakt f.eks håndbold og fodbold, eller ved idrætsgrene med pludselig retningsskift f.eks håndbold, fodbold og basketball, badminton og skiløb. Skaden opstår ved at underbenet "står fast i underlaget" i forhold til lårbenet, når personen skifter retning.

Skader på det bagerste korsbånd kræver ofte større uheld. Men der er risiko for skade på såvel sideledbånd som på menisk. Træning af balance og kontrol/styrke af muskulatur bør indgå i træningsprogrammer for udøvere af kontaktsport og sport med retningsskift, som forebyggelse mod knæskader.

Hvis korsbåndsskaden er kombineret med meniskskade og/eller skade af sideledbånd, kan det være nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse (arthroskopi) ret hurtigt.

Hos nogle vil en kikkertundersøgelse vise, at deres forreste korsbånd kun er delvist overrevet, Nogle gange vil en delvis overrivning (partiel læsion) funktionelt svare til en total overrivning af korsbåndet.

Hvis det kun drejer sig om en forreste korsbåndsskade, er der ofte ingen grund til at skynde sig med en operation. Dels fordi en korsbåndsrekonstruktion (et nyt korsbånd) i den tidlige fase kan give dårlige resultater i form af sammenvoksninger inde i knæet og nedsat bevægelighed til følge. Men også fordi skaden hos nogle giver så få problemer, at de kan klare sig med genoptræning og derfor ikke behøver operation.

I de tilfælde hvor operation er nødvendig, er man nødt til at foretage en korsbåndsrekonstruktion, det vil sige, at man erstatter det overrevne korsbånd med nogle sener fra benet, som så fungerer som korsbånd. Man ikke har gavn af blot at sy det overrevne korsbånd sammen - det vil ikke holde.

Hvad er symptomerne på en forreste korsbåndsskade?

• Ofte vil man kunne fornemme et smæld i knæet efterfulgt af smerter.
• Knæet hæver kraftigt op på grund af blødning fra korsbåndet. Hævelsen kommer typisk meget hurtigere end ved en meniskskade
• Der vil være smerter og hævelse i knæet i de efterfølgende dage/uger.
• Nogle har også problemer med at bøje knæet, og symptomerne kan minde lidt om en meniskskade.

Når først der er kommet ro i knæet, giver en korsbåndsskade ikke i sig selv smerter. Senere i forløbet vil man kunne føle, at benet giver efter eller er ustabilt, og man får en fornemmelse af manglende styring af underbenet. Man taler da om "Giving way" symptomer.

Dette kan i sig selv være meget generende, men kan også medføre yderligere skader, for eksempel skade på menisk eller brusk.

Hvad kan man selv gøre, hvis skaden er sket?

Umiddelbart efter skaden kan man påbegynde en såkaldt RICE-behandling: R est, I ce, C ompression, E levation:

Der er noget der tyder på at RICE behandling ikke er så effektivt smertestillende ved korsbåndsskader som ved andre skader. Men det har sandsynligvis en gavnlig effekt på hvordan det går i fasen efter den akutte skade.Derefter bør man få undersøgt knæet af en læge.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

I den akutte fase undersøger lægen for alle eventuelle skader i knæet. Måske er knæet så hævet i starten, at det er umuligt at undersøge det ordentligt. Lægen kan så evt. vælge at lægge en skinne på knæet og undersøge det igen efter cirka 10 dage.

Lægen vil ved korsbåndsskade undersøge for det, der hedder forreste løshed eller 'skuffeløshed'. Det vil sige, om man ved undersøgelsen kan trække underbenet frem i forhold til lårbenet. Dette undersøges med benet i forskellige positioner. Lægen vil også ofte kunne fornemme at knæet giver et lille "hop"/er ustabilt ved en bestemt undersøgelse ("Pivot shift") Hos en muskuløs person der lige er kommet til skade, kan det være svært at påvise løshed ved almindelig undersøgelse. Man kan evt. spænde en lille "måler" på knæet, som så kan måle hvor meget "løshed" der evt. er i knæet sammenlignet med det andet knæ.

Er man i tvivl om diagnosen, kan man foretage en MR-scanning også for at se om der evt. skulle være andre skader i knæet. Ved tydelig løshed i knæet og uden mistanke om andre skader, behøver man ikke foretage MR-scanning af knæet.

Hvordan behandles en korsbåndsskade?

Det er ikke altid nødvendigt at operere ved en korsbåndsskade. Det første, man må gøre, er at finde ud af, hvilket behov der er for en operation. Dette er meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store gener, man har. Hvis man har slidgigt i knæet, vil dette også medføre tilbageholdenhed med operation, da det ofte giver et dårligt resultat med smerter.

I tilfælde af operation er det vigtigt, at musklerne ved og omkring knæet er så velfungerende som overhovedet muligt. Hos meget sportsaktive unge og voksne vil man ofte hurtigt beslutte sig for at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Operationen vil typisk foregå inden for de første måneder efter, skaden er sket.

For øvrige og flertallet vil man ofte anbefale, at de gennemfører et tre måneders træningsprogram under vejledning fra en fysioterapeut, hvor man træner de muskler, der stabiliserer knæet. Nogle vil efter denne træningsperiode føle, at knæet nu er så stabilt, at en operation ikke er nødvendig. I disse situationer er det særdeles vigtigt, at man fremover sørger for at holde træningen ved lige.

Børn under 16 år udgør en speciel gruppe, hvad angår korsbåndsskader. Man blevet mere aktiv med hurtig operation for at undgå tidlig udvikling af slidgigt. Hos børn kan man også se at selve korsbåndet ikke er revet over, men det er revet fra der hvor korsbåndet sidder fast på skinnebenet. I den situation skal man have fæstnet korsbåndet igen, men ikke lave rekonstruktion. Denne operation skal foretages relativt hurtigt efter skaden. Man vil faktisk altid foretage denne type operation hos børn.

Denne type skade kan også ses hos voksne, men ikke så hyppigt som hos børn. Denne type skade vil ofte føre til operation hos voksne, men her er det mere afgørende hvor langt knoglestykket er revet væk fra sit oprindelige fæste.

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår de fleste steder ambulant. Det vil sige, at man møder fastende om morgenen og udskrives senere samme dag. Operationen udføres overvejende med kikkert, men der er brug for at lave en ganske lille åbning også. Man skal under operationen i fuld bedøvelse eller have en rygmarvsbedøvelse.

Lægen vil i forbindelse med operationen foretage en kikkertundersøgelse af hele knæet for at se, om der skulle være andre skader, fx i menisken, som eventuelt skal behandles samtidigt.

Herefter vil lægen fjerne det bristede korsbånd og erstatte det med et nyt korsbånd. Dette kaldes en korbåndsrekonstruktion. Det nye korsbånd konstrueres med sener fra det samme ben. Der findes flere metoder, og hvilke sener der bruges, kan derfor variere fra operation til operation. Endeligt fastgøres det nye korsbånd til lårbensknoglen og skinnebensknoglen.

Man starter typisk med at gå allerede dagen efter operationen, men aflaster benet den første tid ved hjælp af krykker. Særligt den første uge skal man være opmærksom på at begrænse hævelse af knæet og bør derfor ikke gå for meget omkring. Herefter vil man påbegynde genoptræning under vejledning af en fysioterapeut med fokus på at styrke og skabe balance i benet. Genoptræningsperioden kan variere fra et halvt til et helt år. Der er i de fleste tilfælde ingen grund til at benytte nogen form for skinne på knæet. Hvis man i forbindelse med operationen har måttet sy en menisk fast igen, skal der benyttes skinne.

Udsigt for fremtiden

Mange oplever, at fremtidsudsigterne efter en korsbåndsoperation er gode. Trods det skal man dog ikke forvente, at knæet vil have helt samme styrke/stabilitet som tidligere.

Cykling og svømning (crawl) kan man som regel genoptage seks - otte uger efter en operation, mens løb kan genoptages efter cirka tre måneder, såfremt knæet ikke hæver. Anden lettere sport må først genoptages efter cirka seks måneder. Mere belastende sport som for eksempel håndbold eller fodbold må først genoptages efter 9 til 12 måneder.

Selv om man får et nyt forreste korsbånd vil rigtig mange med tiden udvikle slidgigt/belastningssmerter i den udvendige del af knæet. Der er nok ikke den helt store forskel på dette i forhold til dem der ikke bliver opereret, og som har fungeret med en stabil muskulatur/knæ.

Der ses også en lidt øget hyppighed af skade/slid på menisken

Det er nok kun cirka halvdelen af de, der vender tilbage til idræt, der opnår helt samme funktionsniveau som inden skaden.