Flavenoider er et plantestof, der jævnligt bliver hyldet for at kunne booste immunforsvaret og bekæmpe sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Stoffet fungerer som en antioxidant i planter, frugt og grønt, men det er næppe forklaringen på, at flavonoider kan have en sundhedsfremmende effekt.
Spiser man masser frugt, grønt og andre fødevarer, der er rige på såkaldte flavonoider, har man 30 procent lavere risiko for at dø af hjertekarsygdomme og kræft. Det er resultatet af en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i sidste uge. Her har forskerne set på data fra 50.048 danskere, som er blevet fulgt i 23 år, og det viser sig, at de personer, der hver dag fik en kost med mindst 500 milligram flavonoider tilsyneladende, havde lavere dødelighed end kontrolgruppen. Det gjaldt især rygere og folk med højt alkoholforbrug.
En kop te, et æble, en appelsin, 100 gram blåbær og 100 gram broccoli giver et samlet indtag på 500 milligram flavonoider. Den er det daglige indtag, som ifølge den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme og kræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Interessen for flavonoider er langt fra ny. Det fortæller professor Lars Ove Dragsted, der er professor og leder af sektionen for klinisk og forebyggende ernæring på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i flavonoider og deres betydning for vores helbred og punkterer straks alle forhåbninger om, at man kan holde dødelige sygdomme fra døren ved at indtage flavonoider.
- Der findes omkring 10.000 forskningsartikler om flavonoider, og langt de fleste viser faktisk ikke den store effekt. Så selvom en enkelt undersøgelse peger på en mulig virkning, kan man samlet set ikke fastslå, at det lige præcis er flavonoider, der gør forskellen, vurderer han.
Forskningsleder på Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland er en af forskerne bag undersøgelsen, og i en omtale af studiet på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside medgiver hun, at der er behov for yderligere undersøgelser. For selv om forskerne har gjort sig umage for at tage højde for andre faktorer som forskelle i motionsvaner, øvrige kostvaner og andre livsstilsfaktorer, kan de ikke udelukke, at undersøgelsesresultaterne kan forklares ud fra andre faktorer end flavonoider.
Når flavonoider er genstand for så meget opmærksomhed skyldes det, at det er et plantestof, som har en antioxidativ virkning. I planteriget har flavonoider blandt andet den funktion, at de sætter gang i en proces, der reparerer skader og beskytter frugt og grønt mod den iltning, som kan nedbryde dem. Spørgsmålet er så, om flavonoiderne kan have den samme virkning i kroppen - altså om en kost med et højt indhold af flavonoider vil have en antioxidativ og sundhedsfremmende effekt i kroppen.
Flavonoider er en gruppe plantestoffer, som findes naturligt i planter, træer og i mange frugter og grøntsager. Der findes mere end 4000 forskellige flavonoider, og de har forskellige funktioner: De kan fungere som farvestoffer, smagsstoffer og som antioxidanter. Flavonoider findes bl.a. i de fleste bær og i mange grøntsager
- Det er der ikke ret meget, der tyder på, fastslår Lars Ove Dragsted og peger på, at stoffer kan opføre sig meget forskelligt, alt efter den kontekst de optræder i.
- Ud fra et evolutionssynspunkt skulle man tro, at hvis flavonoiderne var rigtigt, rigtigt vigtige for os, ville vi suge dem til os, ligesom vi gør med vitaminerne. Men det gør vi ikke. Optagelsen af dem i tarmen er meget lille, og det kan jo tyde på, at de slet ikke skal ind i cellerne i vores krop, men at deres vigtigste funktion er i tarmen, siger han.
Lars Ove Dragsted mener, at man i stedet skal rette opmærksomheden mod effekten i de antioxidanter, som kroppen selv producerer.
- Måske er der stoffer i frugt og grønt, som kan sætte gang i kroppens eget antioxidative forsvar. Og formentlig er det et kompliceret samspil af stoffer i frugt og grønt, der har den sundhedsfremmende effekt. Derfor er det også den store variation i kosten, som giver den bedste sundhed, fastslår han.
Læs mere: Hvad er flavonoider?
Læs mere: Hvad er antioxidanter?
Sidst opdateret: 22.08.2019