De fleste ved nok, at overvægt, mangel på motion og en usund kost kan øge risikoen for type 2-diabetes. Men ved du også, hvilke symptomer du skal være opmærksom på?
Læs også: Generelt om diabetes
Det skønnes, at ca. 200.000 danskere lider af type 2-diabetes helt uden at vide det. Ubehandlet diabetes kan give alvorlige komplikationer i form af skader på organer og nervesystem, åreforkalkning i de store kar i hjertet og blodkarrene til hjernen og benene samt synsproblemer.
Hvis diabetes bliver opdaget tidligt, kan man mindske risikoen for følgesygdomme med den rigtige kost, motion og i nogle tilfælde medicin. Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på symptomer på diabetes.
Læs også: Har du risiko for at få diabetes?
Mange personer med type 2-diabetes har ingen eller få symptomer, og når symptomerne endelig viser sig, kan de være ganske vage. Derfor kan det være vanskeligt at opdage sygdommen i tide.
Nedenfor følger en liste over typiske symptomer, der viser sig tidligt i sygdomsforløbet, som du bør reagere på:
Mere tørstig end normalt og hyppig tissetrang.
Nedsat appetit og vægttab.
Hovedpine, svimmelhed og sløret syn (på grund af højt blodsukker).
Sår og rifter er længere om at hele
Hyppigere infektioner som svamp og blærebetændelse.
Få flere nyheder om sundhed her
Sidst opdateret: 27.09.2016