Forstoppelse er generende og smertefuldt og kan opleves i forskellige grader, men med blot små justeringer i dine kostvaner kan du nemlig slippe af med pinen ganske hurtigt.
Man har forstoppelse, når man ikke har regelmæssig afføring hver dag, men kun med dages mellemrum. I visse tilfælde kan forstoppelsen være skjult, hvilket vil sige, at tyktarmen er fyldt helt op med afføring, selvom man går på toilettet dagligt.
Det er vores tyktarm og dens rytmiske bevægelser, der transporterer afføringen ned i endetarmen, og forstoppelsen opstår, når tarmens bevægelser hæmmes.
Der kan være flere årsager til dette, men i langt de fleste tilfælde skyldes det en eller flere af følgende årsager:
For få fibre i kosten
Et lavt væskeindtag
For lidt regelmæssig motion
At du holder dig og undertrykker afføringstrangen
Tyk- og endetarmslidelser, såsom medfødt lang tyktarm, medfødt mangel på nerveceller, irritabel tyktarm, skjult forstoppelse, cancer
Bivirkninger fra medicin, fx morfin, anti-depressiva, vanddrivende og jernholdige midler.
Læs også: 10 symptomer på forstoppelse
Med få mindre justeringer i dine spisevaner kan du slippe af med forstoppelse og oppustethed på ganske kort tid.
Spis groft, fiberrigt og fedtfattigt, fx fuldkorn, grøntsager, fjerkræ, frugt, fisk og lidt kød
Undgå at spise for store portioner mad
Undgå fint forarbejdede fødevarer, fx hvidt brød, kager etc.
Motionér mindst 30 minutter hver dag
Supplér evt. din kost med et dagligt fibertilskud (HUSK, psyllium-frøskaller)
Sidst opdateret: 20.06.2016