Inden for få år vil en simpel blodprøve, som kan teste for kræft-DNA, muligvis kunne supplere de screeningsprogrammer for kræftsygdomme, der findes i dag. Langt de fleste danskere dør nemlig af kræftsygdomme, der endnu ikke screenes for.
Blodprøven, som kaldes en pan-cancertest, kan teste for kræft-DNA, der cirkulerer i blodet. Metoden har potentiale til i høj grad at kunne mindske antallet af personer, der dør af kræft. Det mener professor Claus Lindbjerg Andersen fra Aarhus Universitetshospital, der leder Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling.
- Blandt befolkningerne i den rige del af verden er cancersygdomme nu den hyppigste dødsårsag. Og selvom vi har indført en række nationale screeningsprogrammer i Danmark, dør cirka 16.000 danskere hvert år af kræft. Langt de fleste, 84 procent, dør af cancersygdomme, som vi ikke screener for, siger Claus Lindbjerg Andersen og fortsætter:
- Kun 16 procent af dødstilfældene skyldes kræftformer, som vi har et screeningsprogram imod – livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft. Hvis det er en overordnet målsætning at forlænge danskernes levetid, bliver vi nødt til at fokusere på at reducere dødeligheden af de kræftformer, som vi ikke screener for i dag.
Læs også: Flere danskere overlever kræft
Her kan kræftscreening gennem blodprøver blive et vigtigt supplement. Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger arbejder med en række forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i, at kræfttumorer frigiver deres DNA til blodcirkulationen. Kræft-DNA’et bevarer her sin specielle form, som så gør det muligt at afgøre, om det DNA, der er i blodet, kommer fra kræftceller eller normale celler.
- Ny forskning viser, at det via blodprøver er muligt at screene for stort set alle kræftformer. Med en kombination af blodbaseret cancerscreening og de nuværende screeningsprogrammer vil det således have potentiale til at øge det absolutte antal cancertilfælde, der bliver fundet gennem screening, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Blodprøven gør det altså muligt at identificere, om der er kræft i kroppen, og dertil kan man via kræft-DNA’et også forudsige, hvilken kræftform der er tale om. Metoden er også lovende til at overvåge effekten af den behandling, som en kræftpatient måtte være i, samt til at opspore tilbagefald af kræft. Flere studier peger på, at målinger af kræft-DNA kan bruges til at finde tilbagefald af kræft, flere måneder før patienten selv får symptomer, eller før det er muligt at spore tilbagefaldet med andre nuværende metoder.
Læs også: Screening for livmoderhalskræft
Claus Lindbjerg Andersen mener dog, at en eventuel fremtidig brug af kræft-DNA-blodprøverne skal tænkes sammen med de nationale screeningsprogrammer, som vi allerede har i dag. Grunden til, at man ikke bare kan erstatte al screening med én blodprøve, er, at der er forskel på, hvilke kræfttyper blodprøven er mest sensitiv over for. Blodprøvens sensitivitet siger noget om, hvor god den er til at opfange et bestemt kræft-DNA.
Blandt de testede pan-cancertests har den såkaldte Galleri-test i øjeblikket de bredeste anvendelsesmuligheder. Galleri-testen kan bruges til at teste for flere end 50 forskellige kræftformer og kan derfor finde mange af de typer kræft, vi i dag ikke har screeningsprogrammer til.
Samlet for alle kræftformer er Galleri-testens sensitivitet 51,5 procent, men varierer meget. For eksempel har testen en meget høj sensitivitet for kræfttyper som kræft i lever- og galdeveje, hoved/hals, spiserør, bugspytkirtlen og æggestokkene. Til gengæld er sensitiviteten ret lav for kræft i prostata, nyre, livmoder, bryst og blære. Galleri-testens sensitivitet er også en hel del større ved de mere fremskredne sygdomsstadier, end ved de tidlige stadier af kræft.
Læs også: Hvad er kræft?
Selvom effekten af en pan-cancertest som Galleri-testen ser lovende ud, er der stadig en række spørgsmål, som kommende forskningsprojekter skal finde svar på, mener Claus Lindbjerg Andersen.
- Hvis vi anvender testen til screening, vil vi så finde de ekstra tilfælde af kræft i tidligere stadier, end det sker i dag? Målet er jo at reducere cancerdødeligheden. Det vil kræve, at cancerne findes i tidligere stadier end i dag. Vi ved endnu ikke, om testen kan indfri dette krav. Og dermed er det uklart, om testen vil kunne reducere cancerdødeligheden. Ligeledes er det uklart, om det overhovedet er gennemførligt at indføre en blodprøvetest på populationsniveau. Hvor stor vil interessen være for at deltage, og hvordan vil en bred anvendelse af testen påvirke deltagernes livskvalitet?« spørger Claus Lindbjerg Andersen.
Baseret på amerikanske data har udviklerne af pan-cancertesten beregnet, at der for hver 100.000 screenede vil kunne undgås 104 kræftdødsfald. Det svarer til 26 procent af alle kræftdødsfaldene i dag. Men selvom potentialet ved at bruge pan-cancertest til screening på papiret ser lovende ud, understreger Claus Lindbjerg Andersen, at der er brug for store, gode studier, som kan dokumentere fordelene ved metoden.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Dagens Medicin
Sidst opdateret: 08.11.2021
