Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Infektioner

Hvad er abekopper?

Det første tilfælde af abekopper er konstateret i Danmark. Men hvor farlig er virussen, hvordan spredes den, og hvad er symptomerne? Det kan du få svar på her.

Offentliggjort: 26. Maj 2022

Det første tilfælde af abekopper i Danmark blev konstateret den 23. maj. Men hvor farligt er virusset, hvordan spredes det, og hvad er symptomerne? Det kan du få svar på her.

Abekopper (monkeypox) er et virus, der normalt ses i Afrika blandt gnavere (rotter, mus osv.) og nogle ikke-primate aber, og det smitter primært fra dyr til mennesker. Virusset er et såkaldt Orthopox-virus i familie med det udryddede koppevirus og med ko-koppevirus og katte-koppevirus.

Nu er det kommet til Europa, hvor der er konstateret flere tilfælde af smitte mellem mennesker. Den 23. maj var der i alt bekræftet 83 tilfælde af abekopper i Europa. Det er særligt Portugal, Storbritannien og Spanien, der er ramt, men også i Belgien, Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien har der været smittede.

Hvordan genkender man abekopper?

Der findes to varianter af abekopper, og man formoder, at det er den vestafrikanske variant, der er kommet til Europa.

De første symptomer på abekopper er feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder. Herefter kommer det mest genkendelige symptom, som er et udslæt med blærer. Udslættet starter ofte i ansigtet og spreder sig til andre dele af kroppen. Udslættet kan ved heling danne en sårskorpe, der senere falder af. Normalt er sygdommen forholdsvis mild, og den varer mellem to og fire uger. For de fleste går sygdommen over af sig selv.

Hvor smitsomt er abekopper?

Man kan blive smittet med virussen, når man er i nærkontakt med en, der er syg, men virussen ser ikke ud til at være meget smitsom. Personer, der er blevet smittet med virussen, er i stand til at smitte andre, når de har fået blærer, og de er gået i stykker, men da slimhinderne i mund og svælg også bliver angrebet, kan smitten ske allerede i feberstadiet 1-3 dage før hududslettet. Det kan det ske i form af direkte mundkontakt (for eksempel kys), hoste og nys med dannelse af store dråber, så smitten sker kun inden for få meters afstand. Når skorperne er faldet af, er der ikke længere risiko for at smitte andre med virussen.

Af dem, der er blevet smittet i Europa, har der været en overvægt af mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd. Formentlig skyldes det, at mændene har deltaget i den store internationale Gay Pride Maspalomas 2022 festival på Gran Canaria d. 5-15. maj 2022, hvor der også var deltagere fra Vestafrika. Fremkomsten af sygdommen næsten samtidig i mange lande svarer til inkubationstiden af abekopper på 5-21 dage og minder lidt om en superspredningsbegivenhed.

Smitten skyldes ikke seksuel kontakt, men tæt samvær med en eksponeret person, som kan være smittefarlig via virus i slimhinder og hud. Netop ved denne begivenhed har rigtig mange mennesker været samlet og det har givet større mulighed for smitte.

Kan man forebygge abekopper?

Sundhedsstyrelsen er ikke kommet med nogle specifikke anbefalinger i forhold til forebyggelse af smitte, men de forholdsregler, som befolkningen kender fra COVID-19 – afspritning, holde afstand, i særlige tilfælde (hospitalspersonale) brug af maske og overtrækskittel og handsker og visir – virker også overfor abekopper. Og så opfordrer Sundhedsstyrelsen til at dyrke sikker sex dvs. undgå sex med personer, der kan have været udsat for smitte.

Hvad skal du gøre, hvis du får symptomer på abekopper?

Efter det første tilfælde blev konstateret har Styrelsen for Patientsikkerhed igangsat smitteopsporing af nære kontakter til den smittede. For at være nær kontakt til en smittet, skal man have været i kontakt med personen, efter symptomerne på sygdommen er opstået.

Selvisolation er først nødvendig, hvis du selv får symptomer på abekopper, det vil sige feber og senere udslet. Hvis du får det, skal du samtidig kontakte den infektionsmedicinske afdeling, som Styrelsen for Patientsikkerhed anviser.

Skal vi være bekymrede i Danmark?

Abekopper har siden 1970 givet mindre epidemier i flere vest- og centralafrikanske lande som Congo og Nigeria, siden den først blev beskrevet i 1958. Ingen af epidemierne har været omfattende, oftest kun få hundrede tilfælde og de har ikke spredt sig til de store byer med millionbefolkninger i de pågældende lande, hvilket understreger sygdommens begrænsede smitteevne. Der har været importeret abekopper med gnavere fra Gambia til en dyrehandler i USA i 2003, hvor nogle mennesker blev smittet.

Nu er abekopper kommet til Danmark, men hvad vil det betyde for os, og hvor farlig er virussen for os i Danmark? Ifølge Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, ser det ikke ud til, at der er grund til bekymring: - Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde i Danmark. Derfor giver vi sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen, siger hun.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Den vestafrikanske variant, som er fundet i Europa, er den mildeste form for abekopper, og den har en dødelighed på omkring én procent. De tilfælde der har været i Europa, har alle været milde, og man vurderer, at langt de fleste i Danmark, vil komme sig helt over sygdommen, hvis de bliver smittet.

Abekopper kan forebygges med koppevaccine og muligvis med vaccinia immunglobulin, og der findes antivirale stoffer på markedet til andre virusinfektioner, som har vist sig at virke mod abekopper i dyreforsøg, men kliniske forsøg med abekoppesmittede mennesker mangler.

Definitition af nær kontakt til smittede med abekopper

  • Vedr. husstandskontakter, er det Styrelsen for Patientsikkerhed der vurderer, om vedkommende opfylder kriterierne for at være nær kontakt jf. nedenfor.
  • Tæt kontakt (mindre end en meter) med en person, der har mistænkt eller bekræftet infektion.
  • Direkte kontakt med hud og kropsvæsker fra person med mistænkt eller bekræftet infektion.
  • Delt seng eller tøj med person med mistænkt eller bekræftet infektion.

Sundhedsstyrelsen følger situationen tæt, og de er i kontakt med de øvrige europæiske lande.

Du kan følge Sundhedsministeriets nyeste opdateringer her.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: sst.dk, sst.dk, ssi.dk, ssi.dk, nyheder.tv2.dk, sum.dk,, stps.dk

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.