Fra naturens side er der formentlig ikke nogen af os, der er udstyret med et superstofskifte. Men der kan være forskel på, hvor god kroppen er til at appetitregulere og forbrænde de kalorier, vi indtager.
"Hun kan spise alt - hun må have et godt stofskifte". Har du hørt eller sagt den sætning før? Eventuelt akkompagneret af blik fuld af misundelse rettet mod den slanke kollega eller veninde, der tilsyndeladende kan indtage et utal af søde sager, uden at det sætter sig på hende. Men passer det, at nogle er forsynet med et superstofskifte, og at andre har et lavt stofskifte, så de tager på bare de ser en kage?
Helt enkelt er svaret ikke. Stofskiftet er nemlig en samlet betegnelse over alle de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerne-, tarm- og fedtceller, som regulerer vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og kropsvægt. Begrebet stofskifte dækker altså over meget. Men der er en del af begrebet "stofskifte", der handler om vores evne til at forbrænde kalorier - det kan kaldes "forbrændings-stofskiftet".
Der er tre komponenter i vores forbrændings-stofskifte. Det vil sige tre faktorer, der er afgørende for, hvordan vi forbrænder den energi, vi indtager:
1. Det basale stofskifte: Første komponent er det basale stofskifte, også kaldet hvilestofskiftet. Det er den energi, kroppen forbrænder for blot at holde sig i live. Hvor højt, det er, afhænger af alder, kropsvægt, kropssammensætning (muskler, fedt, knogler), køn og gener.
Eksempelvis vil en mand på 100 kilo have et højere stofskifte end en mand på 50 kilo. Førstnævnte skal nemlig bruge mere energi og muskelarbejde, når han går en tur. Derfor vil hans forbrænding også falde, hvis han taber sig. Netop det gør, at man kan føle, at man støder på en mur under et vægttab.
Et kilo muskler forbrænder desuden mere energi end et kilo fedt. Derfor har mænd som udgangspunkt en højere forbrænding end kvinder, som fra naturens side har lavere muskelmasse.
Derudover kan der være forskel på, hvor god kroppen er til at appetitregulere, og hvordan vi føler sult og mæthed.
2. Mængde energi til at omsætte maden: Anden komponent er den energi, kroppen bruger, når vi indtager et måltid, og kroppen skal nedbryde maden. Det udgør 5-10 procent af den energi, vi indtager.
3. Fysisk aktivitet: Tredje komponent er den energi, vi forbrænder ved fysisk aktivitet.* Fysisk aktivitet, udgør typisk omkring 20-40 procent af den samlede forbrænding. Al aktivitet løfter forbrændingen – selv små tics og trommen med fingrene. Fysisk aktive mennesker forbrænder mere og kan typisk indtage mere end dem, der sidder meget stille, uden at tage på.
Hvor meget, vi kan indtage uden at tage på i vægt, afhænger altså primært af, hvor fysisk aktive vi er, og hvordan vores hvilestofskifte er sammensat - det vil sige, hvor mange kalorier vi forbrænder ved blot at holde os i live. Selvom generne spiller en vis rolle for det basale stofskifte, ser det ifølge forskningen ikke ud til, at nogle fra naturens side er udstyret med et superstofskifte. Så når nogle kan spise mere end andre, skyldes det primært en fornuftig balance mellem kalorieindtag og forbrænding af energi.
Læs også: motion - lidt har også ret
Læs mere: Sådan fungerer stofskiftet
Som nævnt dækker stofskiftet over mere end bare evnen til at forbrænde kalorier. I nogle tilfælde kan der være tale om decideret sygdom i stofskiftet, som påvirker forbrændingen såvel som andre ting i kroppen. Ved for højt stofskifte vil man typisk tabe sig i vægt, selvom der er øget appetit. Modsat er der en tendens til at tage på ved for lavt stofskifte, men tendensen er sjældnere. Har man en stofskiftesygdom kan der være mange andre forskellige symptomer – lige fra maveproblemer, ondt i musklerne, svedeture, nervøsitet, sitren og uro i kroppen.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Netdoktors artikel: Sådan fungerer stofskiftet
Sidst opdateret: 28.03.2019