Lungebetændelse

Hvad er lungebetændelse?

Lungebetændelse er en infektion i selve lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter. Lungebetændelse er stadig en almindelig sygdom i Danmark.

Omkring 14.000 mennesker behandles hvert år for lungebetændelse på sygehuset, hertil skal lægges det antal mennesker, der behandles i hjemmet. Hvert år dør cirka 1.600 mennesker af lungebetændelser, flest kvinder. Dødsfaldene rammer især personer over 70 år.

De fleste lungebetændelser skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes den streptokok bakterie, der kaldes pneumokokken, som giver den typiske lungebetændelse. Virus er årsag til cirka 20 procent af lungebetændelser, hvorimod svampe er en sjælden årsag, som i Danmark stort set kun ses hos svært immunsvækkede personer.

Symptomer på lungebetændelse

• Den klassiske bakterielle lungebetændelse starter pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste.

• Hosten er i starten tør, men efterhånden hoster man slim op fra lungerne. Dette er typisk gulligt og kan være blodplettet eller rustfarvet.

• Vejrtrækningen er typisk hurtig og overfladisk. Man kan føle, at man mangler luft. Måske bliver man blålig om munden som tegn på, at man ikke får luft nok.

• Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Dette kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.

• Især ældre mennesker er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige.

Hvorfor får man lungebetændelse?

Lungebetændelse opstår typisk ved mikroorganismer fra næsen og svælget, der breder sig til de nedre luftveje. Lungebetændelser kan også opstå ved smitte fra andre, via indånding af mikroorganismerne. Det gælder primært de atypiske, kolde lungebetændelser. Mange tror fejlagtigt at man ikke har feber ved en atypisk lungebetændelse, hvorfor den ofte kaldes kold lungebetændelse. Faktum er at man typisk har temperatur under 38,5.

Mere sjældent opstår lungebetændelser ved, at bakteriekolonier fra en infektion et andet sted i kroppen, for eksempel en knogleinfektion, via blodbanen vandrer til lungerne og slår sig ned.

Hvis man er tilstrækkeligt svækket og kaster op, kan man risikere at indånde maveindhold. Det kan dels give en kemisk lungebetændelse, og dels kan det føre mikroorganismer ned i lungerne, der nu har en beskadiget og dermed ubeskyttet indre overflade.

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle lungebetændelse:

• Nylig forkølelse eller influenza.
• Rygning.
• Kroniske lungesygdomme (KOL, astma, bronkiektasier, cystisk fibrose).
• Synkeproblemer, typisk relateret til neurologiske tilstande, som for eksempel Parkinsons syge og følger efter blodprop i hjernen.

Kold lungebetændelse

Lungebetændelser kan også opstå ved smitte fra andre via indånding af mikroorganismerne. Det gælder primært de atypiske, kolde lungebetændelser. Mange tror fejlagtigt, at man ikke har feber ved en atypisk lungebetændelse, hvorfor den ofte kaldes gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Dette kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.

Hvem er i særlig risiko for lungebetændelse?

• Personer, der har fået fjernet milten.
• Svækkede, ældre mennesker.
• Personer med kroniske sygdomme, især hjertesygdomme, astma, KOL og diabetes.
• Personer med svækket immunforsvar.
• Rygere.
• Personer med et højt alkoholforbrug.
• Børn, især kronisk syge børn. Lungebetændelse kan hos børn forveksles med blindtarmsbetændelse.

Hvordan stiller lægen diagnosen lungebetændelse?

Diagnosen stilles primært ud fra sygdomsbilledet i kombination med en egentlig undersøgelse. Denne undersøgelse omfatter stetoskopi, hvor lægen konstaterer klassiske lyde, som er knitren og boblen under vejrtrækning. I nogle tilfælde vælger lægen at tage en blodprøve – populært kaldet infektionstallet (CRP) og eventuelt måle ilt-indholdet i blodet med en måler, som sættes på fingeren. Diagnosen kan underbygges ved bestemte forandringer på røntgenbillede af lungerne. Røntgenbilleder kan tages ambulant, det vil sige, at man ikke behøver blive indlagt på hospitalet.

Ved akut påvirket almen tilstand kan man indlægges. Her vil man blandt andet få taget røntgenbilleder af sine lunger for at se, hvor galt det står til.

Mikroorganismen vil blive dyrket fra ophost eller blod for at kunne bestemme bakterien og bestemme den bedste behandling.

Hvordan behandles lungebetændelse?

I Danmark har vi heldigvis endnu ikke de helt store problemer med modstandsdygtige pneumokokker. Derfor vil den antibiotiske behandling af en pneumokok lungebetændelse som regel bestå i penicillin.

Derudover kan der komme forskellige støttende foranstaltninger på tale.

Det vigtigste i forbindelse med lungebetændelse er forebyggelse i form af vaccination mod pneumokokker. En række studier viser, at pneumokokvaccination kan give op mod 50-70 procent beskyttelse mod alvorlig sygdom.

Fra 2020 anbefaler man vaccination til personer, der er fyldt 65 år og personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Desuden anbefales vaccinen til personer under 65 år med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom.

Siden 2007 har vaccination mod pneumokokker været en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Hvad kan man selv gøre?

• Får du fjernet milten, for eksempel efter et trafikuheld, er det vigtigt, at man bliver vaccineret mod pneumokokker. Hvis ikke man bliver det, løber man en stor risiko for at få lungebetændelse og eventuelt dø af det. Fem år efter vaccinationen skal lægen tage en blodprøve for at se, om vaccinen stadig virker.

• Hvis man er kommet op i alderen (over 65 år), er ens immunforsvar nedsat. Derfor bør man blive vaccineret mod pneumokokker. Det samme gælder, hvis man er kronisk syg. Især hvis man har KOL, astma, hjertesygdom og diabetes, bør man vaccineres. Man skal dog være opmærksom på, at pneumokokvaccinen kun dækker lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, men ikke andre typer af lungebetændelser. Desuden bør man ved optræk til en influenzaepidemi dels passe på sig selv og dels blive vaccineret mod influenza.

• Får man en forkølelse, der ikke vil gå væk, eller oplever man symptomer som beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at man søger læge.

• Hvis man har været i udlandet inden for de sidste to til tre måneder op til sygdommen, er det vigtigt, at lægen får besked herom. Udenlandske bakteriestammer kræver nemlig af og til en anden behandling end de danske.

Udsigt for fremtiden

Lungebetændelser har et meget forskelligt forløb, afhængigt af den person, de rammer, bakteriens art og behandlingen.

• Gentagne lungebetændelser samt lungebetændelser, der ikke vil forsvinde hos rygere og ældre eller midaldrende, kan være tegn på noget mere alvorligt, nemlig lungekræft.
• Ved konsekvent at vaccinere ser det ud til, at overlevelsen bedres hos op mod 90 procent.
• Selvom lungebetændelsen er forsvundet, er det naturligt, at man er træt i en periode på op til flere uger efter infektionen. Man kan også blive let forpustet ved anstrengelse, ligesom man kan have tendens til irritationshoste.