Lungekræft rammer hårdt og skævt

Nye og alternative løsninger er nødvendige, hvis uligheden på lungekræftområdet skal reduceres. Men intet vil batte som højere priser på tobak, mener overlæge Jon Lykkegaard Andersen.

Der er brug for at tænke nyt og alternativt, hvis uligheden på lungekræftområdet skal gøres mindre. Men hverken screeningsprogrammer eller kampagner kan levere de samme resultater som højere priser på tobak, mener overlæge Jon Lykkegaard Andersen.

Lungekræft rammer hårdt og skævt. Social status, uddannelseslængde, flere sygdomme på samme tid og rygning er blandt de faktorer, der giver ulighed på området. 85 procent af alle tilfælde med lungekræft kunne forebygges alene ved at undgå tobak.

Læs også: Fibre og yoghurt kan mindske risikoen for lungekræft

Sådan lød det fra Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på afdeling for kræftbehandling, Herlev Hospital, på konferencen Kræftdag 2020.

Lighed i kræftbehandling

På konferencen ‘Kræftdag 2020’ d. 3. september satte Dagens Medicin og Netdoktor fokus på ulighed i kræftbehandlingen i Danmark for at sprede ny viden og lægge op til en debat om, hvordan sundhedsvæsenet kan sikre, at alle kræftramte bliver tilbudt den bedste behandling.

Screeninger skal ud til folket

En af de store udfordringer, der skaber ulighed inden for lungekræft, er ifølge Jon Lykkegaard Andersen, at mange patienter henvender sig så sent med deres symptomer, at de allerede er i stadie 3 eller 4, når de får diagnosen.

Jon Lykkegaard Andersen understregede, at han ikke har en løsning, men pegede på, at der er behov for at tænke nyt og anderledes:

»Vi ved, at oplysningskampagner rammer de veluddannede, så der skal noget andet til. Måske skal vi i virkeligheden til at møde folk, hvor de er. I Manchester har man lavet forsøg med at køre en screeningsbus med CT-scanner ud til de lokale supermarkeder og invitere folk indenfor. Det gav et helt andet optag, end det man ellers fik ind på hospitalerne. Så det kan godt være, at vi skal til at tænke helt anderledes,« sagde Jon Lykkegaard Andersen.

Læs også: Lungekræft: Hvad er symptomerne?

Højere priser på tobak

Det er ikke engang et år siden, at politikerne vedtog at forhøje tobakspriserne markant. Men Jon Lykkegaard Andersen er ikke helt tilfreds:

»Jeg tror ikke på det politiske argument om, at det er synd for de fattige, hvis man hæver prisen på tobak, og at de ikke har lyst til at stoppe med at ryge. Vi ved, at der findes lige så mange i socialgruppe 4 og 5, der gerne vil stoppe med at ryge som i socialgruppe 1. Men det kræver at vi skræddersyr tilbud, der er helt anderledes, end dem vi har i dag, og det er vi nødt til, hvis vi skal komme uligheden til livs,« sagde han.

Et andet redskab handler om, hvordan ressourcerne fordeles i sundhedsvæsenet: Skal alle have det samme, eller skal tidsforbruget differentieres?

Jon Lykkegaard Andersen er i tvivl om, at differentiering er en reel mulighed. Men hvis den ressourcesvage patientgruppe skal løftes, uden at det koster flere ressourcer, så kræver det, at man er villig til at tage noget af tiden fra ressourcestærke patienter.

Læs også: Lungebetændelse: 4 kendetegn

Forebyggelse er vejen frem

I de senere år har behandlingsmetoder som immunterapi og præcisionsbehandling gjort en forskel i behandlingen. Men i 2020 skal det store slag stadig slås på forebyggelsesområdet.

Faktum er, at rygere har 30 gange større sandsynlighed for at udvikle lungekræft end ikke-rygere. Derfor er der i virkeligheden kun én behandling, der for alvor tæller, når det kommer til langtidsoverlevelse: Læg tobakken på hylden, og lad den ligge dér.

»Hvis vi skal redde den unge generationen, der skal lade være med at ryge, er vi nødt til at sætte foden på bremsen nu. Alle de der skåltaler om en røgfri generation i 2030 er så langt væk. Uligheden fortsætter, men det batter ingenting at sætte prisen op med 5 eller 10 kroner ad gangen, vi skal op på 80-90 kroner,« sagde Jon Lykkegaard Andersen.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev

Sidst opdateret: 22.09.2020