Myte aflivet: Du må gerne stoppe penicillinkuren før tid

I mange år har vi fået tudet ørerne fulde med, at antibiotikakure altid skal tages, til pilleglasset er tomt. Både for at undgå udviklingen af resistente bakterier og et langtrukkent sygdomsforløb. Det er dog en myte, lyder det nu fra professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet til månedsmagasinet Samvirke.

Tager du penicillin mod for eksempel lungebetændelse eller halsbetændelse, kan det være fristende at stoppe behandlingen før tid, hvis du atter føler dig rask og rørig. I mange år har fagfolk dog frarådet dette for at mindske risikoen for udvikling af resistente bakterier.

I virkeligheden forholder det sig helt anderledes, forklarer professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet til Samvirke:

- ”Det er en myte, vi skal komme til livs. Ved langvarige antibiotikabehandlinger kan der udvikles resistente bakterier. Antibiotika virker alle steder i kroppen. Selvom man bliver behandlet mod halsbetændelse, virker antibiotikaen også i mavetarmkanalen. Derfor er der risiko for, at bakterierne i maven eller tarmen udvikler resistens.”

Læs også: 4 tegn på lungebetændelse

Korte antibiotikakure er det nye

Antibiotika-resistens er et stort sundhedsmæssigt problem over hele verden, og det er bevist, at længerevarende behandling øger risikoen for resistens. For at afhjælpe det stigende problem med de multiresistente bakterier, er de antibiotikakure, som vi behandles med i dag, generelt kortere end før i tiden.

På grund af faren for resistente bakterier, kan det altså være en god idé at stoppe sin antibiotikakur, når symptomerne er væk og man føler sig rask igen:

- "Der er meget ny evidens for, at det er vigtigt at stoppe behandlingen, når symptomerne stopper, så man ikke risikerer at udvikle resistente bakterier. Det er ny viden, og det er et nyt budskab," forklarer Lars Bjerrum.

Tal altid med lægen først

Det er dog vigtigt, at beslutningen om at stoppe behandlingen før tid altid tages i samråd med den praktiserende læge, der har ordineret medicinen.

Dernæst understreger Lars Bjerrum, at der er visse sygdomme, som man er nødt til at behandle med en længerevarende antibiotikakur. Det drejer sig for eksempel om knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne.

Læs også: Det skal du vide om antibiotika

Hvad er antibiotika?

  • Antibiotika er en samlet betegnelse for midler, der virker mod infektioner forårsaget af bakterier.

  • Der findes mange typer af antibiotika, hvoraf penicillin udgør den mest anvendte.

  • Antibiotika bruges ved mange forskellige sygdomme såsom lungebetændelse, halsbetændelse og klamydia.

  • Da antibiotika påvirker hele kroppen ved indtagelse, kan behandling være fulgt af mavegener i form af diarré.

  • Antibiotika bør altid indtages med forbehold, da risikoen for, at bakterierne bliver resistente, stiger med øget brug.

Få flere nyheder - tilmeld dig Netdoktors nyhedsbrev her

Sidst opdateret: 20.01.2017