Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Sådan stopper du med at bide negle

Er du led og ked af dine korte, brede og flossede negle efter lang tids gumlen og gnaven? Fortvivl ikke længere. Netdoktor hjælper dig med at stoppe med at bide negle.

Offentliggjort: 20. Juli 2020

Er du led og ked af dine korte, brede og flossede negle efter lang tids gumlen og gnaven? Fortvivl ikke længere. Netdoktor hjælper dig med at stoppe med at bide negle.

Det er efterhånden alment kendt, at det er en dårlig vane at bide negle. Men for mange kan det føles trygt, hvis man er nervøs. Det kan også være en måde at få tiden til at gå på, hvis man keder sig.

Så hvordan kommer man lige af med sin uvane? Vi har spurgt farmaceut ved online-apoteket Apopro Thi Lisa Le til råds.

Læs også: Hjælp! Jeg knækker mit hår af

5 gode råd

1. Identificer årsagen til neglebidningen.

Hvis du ved, hvorfor du bider negle, kan det blive nemmere at gøre noget ved problemet.

2. Hold hænderne i gang.

Du kan for eksempel have en lille bold i lommen, som du kan tage op, når trangen melder sig.

3. Tyg tyggegummi

På den måde kan du tygge på noget, uden at du skader tænder og negle.

4. Klip neglene korte

Hvis neglene er klippet helt korte, er de ikke så fristende at bide i.

5. Brug neglelak til neglebidere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Der findes forskellige slags neglelak, der kan gøre det nemmere at stoppe med at bide negle. Det er typisk gennemsigtig neglelak, der smager så dårligt, at man ikke har lyst til at bide neglene.

Læs også: Myter og sandheder om vores negle

Hvorfor er det en dårlig vane?

Ifølge farmaceut Thi Lisa Le er det en dårlig vane at bide negle, først og fremmest fordi det er usundt for neglene. Det kan ændre formen på neglene, så de bliver bredere og kortere.

Udover at neglene kan få et mærkeligt udseende, kan de også begynde at bløde og gøre ondt, hvis man bider neglene for langt ned.

Desuden er fingerspidserne et paradis for bakterier. Tænk på, hvor mange steder dine hænder er i kontakt med dagligt - og hvor ofte du vasker hænder. Der kan nå at samle sig meget skidt og mange bakterier under neglene på en dag.

Når man bider negle overføres bakterierne til munden. Det kan give dårlig ånde, skade på tænderne, forkølelsessår og endda herpes.

Læs også: Neglesvamp

Der er håb forude

Der er heldigvis håb for dine negle, hvis du stopper med at bide dem. Ifølge Thi Lisa Le er det nemlig muligt at få stærke og pæne negle igen - også selvom man har bidt dem i lang tid.

Man må dog væbne sig med tålmodighed, for det kan godt tage lang tid at gro stærke negle igen, og man vil helt sikkert opleve, at de i den første tid både flækker og flosser.

Man kan tage tilskud i form af B-vitaminer, C-vitaminer og calcium for at styrke neglene.

Gode råd fra apoteket

Vil du gerne komme neglebidningen til livs, er det bedste, du kan gøre, at forsøge at finde årsagen til neglebidningen. Hvis du ved, hvorfor du bider negle, bliver det nemmere at holde op med det igen

  • Eksempel på midler til neglebidning: Kosttilskud, der kan styrke neglene
  • Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


    Kilder: Farmaceut ved online-apoteket Apopro, Thi Lisa Le.

    Kommentér denne artikel

    Der er endnu ingen kommentarer på denne side


    Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

    Annons