Annonce

Ny rapport: Færre dør af kræft

Nye tal viser, at kræftdødeligheden er faldet med to procent hvert år de seneste ti år.

Kræftdødeligheden i Danmark er faldet med cirka 25 procent de seneste 20 år. Det viser en ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Kræftdødeligheden er antallet af folk, der dør af kræft i forhold til befolkningens størrelse.

Læs også: Kender du symptomerne på lungekræft?

To årsager til faldet

Ifølge Henrik Møller, der er professor og leder i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, er der to primære årsager til, at kræftdødeligheden falder. For det første er der generelt færre, der får kræft og samtidig opdages kræft tidligere. Derfor er der også bedre behandlingsmuligheder for dem, der får kræft.

Læs også: Selvundersøgelse af brysterne

De store kræfttyper falder også

I Danmark er lungekræft og brystkræft de mest udbredte kræftformer, men også disse er der færre, der dør af. For eksempel er risikoen for at dø af brystkræft faldet med 26 procent de seneste ti år, mens risikoen for at dø af lungekræft er faldet med 24 procent.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: rkkp.dk, nyheder.tv2.dk, dr.dk

Sidst opdateret: 17.05.2023

Annonce