Annonce

Nye anbefalinger til kosttilskud

Nye regler for kosttilskud betyder, at der ikke længere er faste grænser for, hvor meget de må indeholde af vitaminer og mineraler. Læs her om det anbefalede indhold i din vitaminpille.

Det er vigtigt ikke at spise kosttilskud ukritisk ifølge Fødevarestyrelsen, som nu kommer frem med nye anbefalinger til det maksimale indhold af vitaminer og mineraler i vitamintabletter.

Det sker på baggrund af nye regler for kosttilskud, som betyder, at der ikke længere er faste grænser for, hvor meget kosttilskud må indeholde af vitaminer og mineraler.

Læs også: Har vi brug for kosttilskud?

Det anbefales

Du kan nu købe kosttilskud med et højere indhold af vitaminer og mineraler, end Fødevarestyrelsen anbefaler. Derfor har Fødevarestyrelsen lavet en oversigt over, hvor meget dit kosttilskud højst bør indeholde ud fra en øvre sikker grænse.

Blandt andet anbefales det, at det daglige indtag af D-vitamin ikke overskrider 95 mikrogram. Imens anbefales der maksimum 650 milligram C-vitamin og 1327 milligram calcium pr daglig dosis for voksne og børn over 11 år.

Se den fulde oversigt til børn og voksne over 11 år her og til børn fra 1-2 år og 3-10 år her.

Læs også: Sådan tager du dine vitaminer rigtigt

Hvornår skal man tage kosttilskud?

Generelt anbefaler Fødevarestyrelsen ikke børn og voksne at tage kosttilskud, hvis de spiser en sund og varieret kost, der dækker behovet for næringsstoffer. Kosttilskud skal i stedet tages i brug, hvis du er i en situation, hvor du mangler vitaminer og mineraler i kroppen.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Fødevarestyrelsen og Netdoktors egen side: Hvad er et kosttliskud.

Sidst opdateret: 31.10.2018

Annonce