Annonce

Nye magasiner om kræft til patienter og pårørende

Æggestokkræft, nyrekræft og kronisk leukæmi er emnerne i tre nye magasiner udgivet af Netdoktor. Magasinerne giver patienter og pårørende viden om de tre sygdomme og indblik i det nyeste indenfor behandling.

En kræftdiagnose kan vende op og ned på ens liv, og pludselig skal man sætte sig ind i en masse ting omkring undersøgelser og behandlinger. At være godt informeret kan hjælpe med at mindske tvivl og bekymringer og forhåbentlig få dig som patient eller pårørende bedre igennem et sygdomsforløb.

Derfor udgiver Netdoktor nu tre magasiner om æggestokkræft, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og nyrekræft, hvor eksperter fortæller om, hvor behandlingen står nu, og hvad vi kan se frem til af behandling i fremtiden. Desuden fortæller patientforeninger om støttenetværk for patienter og om deres arbejde for at sikre den bedste behandling.

Æggestokkræft

I magasinet om æggestokkræft kan du blandt andet læse om, hvorfor æggestokkræft er så svær at opdage, om hvordan en operation for æggestokkræft foregår og om behandling med opvarmet kemoterapi, der har vist gode resultater.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

De sidste 10-15 år er der sket store fremskridt i behandlingen af CLL, som øger både livskvaliteten og levetiden for dem, som er ramt af sygdommen. Læs mere om udviklingen i behandlingen, og hør formanden for patientforeningen Lyle fortælle om, hvordan man som patient tackler at skulle være i 'venteposition' i de perioder, hvor sygdommen ikke er aktiv.

Nyrekræft

Nyrekræft behandles ikke med kemoterapi men i stedet med blandt andet immunterapi, målrettet behandling og operation. Du kan læse om de tre behandlingsformer og få et kig ud i fremtiden, hvor man håber på at kunne finde biomarkører i blod- og urinprøver og på den måde afsløre metastaser, allerede inden de kan ses på en CT-scanning.


Vi håber, at magasinerne kan give dig noget viden, du kan bruge – uanset om du selv er ramt af en af de tre kræftsygdomme eller er pårørende til én med sygdommen.

Sidst opdateret: 18.12.2020

Annonce