Talgknopper kan være meget generende, specielt hvis de sidder i ansigtet. Her kan du læse en farmaceuts bedste råd til, hvad du kan gøre ved talgknopper - og hvad du ikke må gøre.
Alle mennesker har talgknopper. Men ikke alle mennesker synes, at de er lige fede at have.
Talgknopper kan være meget tydelige i ansigtet, og det kan irritere nogle mennesker, at huden ikke fremstår helt glat. Måske kan det endda hæmme nogle i makeup- og tøjvalg. Derfor har vi allieret os med farmaceut ved online-apoteket Apopro Zainab Al-Mansouri for at finde ud af, hvordan du kommer de små, hvide prikker til livs.
Læs også: Myter og fakta om akne
Talgknopper er små, hvide prikker, der kan sidde alle steder på kroppen undtagen på hårde overflader som for eksempel håndflader og under fødderne. De kan ligne meget små bumser og opstår, når talgkirtlerne bliver tilstoppet af talg, død hud, bakterier eller andre ting. Talg er hudens naturlige fedtstof. Det udskilles fra talgkirtlerne og sørger for, at huden ikke tørrer ud og slår revner.
Talgknopper opstår som regel første gang i teenagealderen, fordi hormonproduktionen øges, og der bliver produceret mere talg. Det er ganske normalt, at de følger dig resten af livet.
Læs også: 3 gode råd om hårfjerning
Hvis du gerne vil forsøge at nedkæmpe talgknopperne, er det ifølge farmaceut Zainab Al-Mansouri vigtigt, at du har en god hudplejerutine. Du kan blandt andet:
Læs også: Sådan får du bugt med armsved
Der går meget nemt betændelse i talgknopper, hvor de kan hæve op og blive endnu større. Hvis du gerne vil undgå det, er det vigtigt, at du ikke piller for meget i talgknopperne. Så kan der nemlig komme bakterier i.
Ifølge Zainab Al-Mansouri må du aldrig prøve at fjerne talgknopper, hvis de sidder i hovedbunden eller på kønsdelene. Det er meget normalt at have talgknopper begge steder.
Hovedbunden har brug for den talg, der udskilles, for at kunne holde huden sund og smidig. Derfor skal man undgå at behandle den med scrubs og andre ting. Talgknopperne på kønsdelene sørger for, at der ikke bliver helt udtørret dernede. Derfor skal man heller ikke forsøge at fjerne dem.
For at mindske talgknopper er det vigtigt, at du har en god hudplejerutine.
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Farmaceut ved online-apoteket Apopro Zainab Al-Mansouri
Sidst opdateret: 16.09.2020