Sådan holder du vægten nede på all inclusive-ferien


Skal du tilbringe ferien under Sydens sol på et all inclusive-hotel med alt, hvad en sulten mave drømmer om? Så læs med her og undgå, at unødigt mange ekstra ferie-kilo sniger sig ind på dig!

Det er fristende at gå i selvsving i buffeten morgen, middag og aften, når først du har betalt for all inclusive på din ferie. Men det er en virkelig god idé at beherske sig. De unødige ferie-kilo er nemlig svære at komme af med igen.

Lidt for meget på sidebenene? Sådan taber du dig!

5 gode råd til en sund all inclusive-ferie

Nedenfor får du 5 gode råd, der kan få dig mæt igennem all inclusive-buffeten uden kropslig overvægt på flyveturen hjemad igen.

1. Én god gang

Gå kun til buffeten en enkelt gang ved hvert måltid, og overvej nøje, hvad du fylder din tallerken med. Den ideelle fordeling af maden er 1/5 magert kød, æg og ost, 2/5 grøntsager eller frugt samt 2/5 fuldkorn, kartofler, ris eller pasta.

2. Begræns alkohol-forbruget

Kolde drinks kan være forfriskende i vandkanten under solens varme stråler, men de våde varer indeholder en overraskende stor mængde ærgerlige kalorier. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande om ugen for mænd og 7 genstande om ugen for kvinder.

3. Husk at bevæge dig

Selvom der står ferie på programmet, kan du sagtens holde dig i gang alligevel. Leg med børnene på legepladsen, lav sjove vandaktiviteter med familien i poolen eller løb en tur langs stranden om morgenen, inden solen står op. Med små justeringer, kan du nemt indføre mere bevægelse og aktivitet i jeres feriedage. Tag fx trapperne i stedet for elevatoren, drop sightseeing-bussen en af dagene, og nyd i stedet byen til fods.


Læs også: Sådan sammensætter du sunde måltider

4. Drik danskvand

Hvis du gerne vil spare en masse snedige kalorier, er drikkevarerne et rigtig godt sted at starte. Skifter du alle søde læskedrikke og sodavand ud med danskvand eller postevand, kan du spare rigtig mange kalorier, og hvis du savner lidt smag og sødme, kan du tilføje frugtstykker, mynte eller lakridsrod til vandet.

5. Nyd maden

Selvom buffetrestauranten er ét stort tag selv-bord, og det kan være svært at begrænse sig, bør du alligevel forsøge at nøjes med én portion og nyde den mad, du var valgt, som var du på en almindelig restaurant. Jo længere tid du tygger din mad og lægger bestikket fra dig, jo hurtigere vil du opleve mæthed.


GRATIS: FÅ VIGTIGE NYHEDER OM DIN SUNDHED HVER UGE!


Kilde: Hjerteforeningen

Sidst opdateret: 11.07.2016