Annonce

Sådan undgår du overspisning

Spiser du for meget? En række forskere fra Aarhus Universitet er gået sammen om at undersøge fænomenet overspisning. De er nået frem til en række konkrete råd, der kan hjælpe mod overspisning.

De usunde snacks er blevet hverdagsføde, og du spiser større og større portioner mad. Du har med andre ord udfordringer med dine spisevaner - du overspiser. Men hvordan får du bugt med din overspisning? Det har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet et par råd til.

Læs også: Diabetes: Kender du forskel på diabetes 1 og 2?

I den nyligt udgivne rapport "Råd til at lykkes med at undgå at spise for meget" præsenterer de en række forskellige råd til, hvordan du undgår overspisning. Rådene er inddelt i to kategorier. Forskerne skelner mellem råd, der er baseret på et solidt evidensgrundlag og et middeltungt evidensgrundlag.

De otte råd

Forskerne bag rapporten serverer otte konkrete råd til, hvordan man kan undgå at overspise. De første fire råd bygger på et stærkt evidensgrundlag, mens de resterende fire udspringer fra et middeltungt evidensgrundlag, understreger Susanne Hansen, der er videnskabelig assistent og er en af forskerne bag rapporten.

  • Spis langsomt.
  • Tag mindre bidder og tyg maden i længere tid.
  • Indtag kaloriefri drikkevarer.
  • Begræns energitætte fødevarer.
  • Undgå at have usunde madvarer let tilgængelige ved fx at have et lager liggende.
  • Opdel store pakker og portioner af mad i mindre portioner. Gem det eventuelt væk til et andet måltid.
  • Undgå at spise mad fra den emballage, den kommer i. Server hellere en passende mængde mad i en skål eller på en tallerken.
  • Fokuser på maden, dens lugt, smag og konsistens, når den indtages. Mæthed kan også stimuleres frem gennem sanserne.

Vil du vide mere om rapporten og dens resultater, kan du læse den lige her.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev

Kilde: Aarhus Universitet

Sidst opdateret: 15.01.2020

Annonce