Annonce

Skal veganere tage kosttilskud?

Som veganer undgår man animalske produkter. Men i animalske produkter kan der være vigtige proteiner og næring, som kroppen kan komme til at mangle. Derfor kan det være en god ide at tage kosttilskud, hvis man spiser uden om kød, mælk, æg og fisk.

Selvom det stadig er et beskedent antal af danskerne, der spiser vegansk, så bliver det stadig mere populært at udelade kød, mælk og andre animalske produkter fra sin kost. Dansk Vegetarisk Forening anslår, at cirka 35.000 danskere spiser vegansk.

Men hvad så med de næringsstoffer, som findes i kød og andre animalske madvarer? Dem går man jo glip af, når man ikke spiser de produkter. Derfor anbefales det, at veganere tager kosttilskud som supplement til måltiderne. Vi har spurgt farmaceut ved online-apoteket Apopro Imran Asli Biyik om, hvilke kosttilskud der er vigtige for personer, der lever vegansk.

Læs også: Veganer - hvad skal du være obs på?

Mangel på næringsstoffer gør dig træt og uoplagt

Ifølge Imran Asli Biyik er det især vitaminer, som man kan komme til at mangle, hvis man ikke spiser animalske produkter. Blandt andet kan man komme til at mangle B12-vitamin, som findes i kød, mælk og ost, og D-vitamin, som findes i fisk, især fed fisk som laks.

Desuden er mælkeprodukter den største kilde til calcium, der kan virke forebyggende på knogleskørhed. Det kan man altså også komme til at mangle, hvis man går uden om animalske produkter.

Imran Asli Biyik siger, at manglen på vitaminer og næringsstoffer kan mærkes på kroppen. Du kan for eksempel opleve at blive mere træt og uoplagt. Derudover er B12 en vigtig komponent i dannelsen af røde blodlegemer. Derfor kan du risikere at få jernmangel og lav blodprocent, hvis du ikke får nok B12.

Læs også: Olivenolie - er den virkelig så sund?

Spis varieret og husk vitaminerne

Imran Asli Biyiks bedste råd til dig, der udelukkende spiser vegansk, er, at du prøver at spise så varieret som muligt og tager supplerende kosttilskud ved siden af.

Det vil sige, at du skal spise meget frugt og mange grøntsager, spise fuldkornsprodukter, undgå for meget salt og sukker og være fysisk aktiv.

Som veganer kan du have gavn af kosttilskud i form af B12-vitamin, D-vitamin og eventuelt også calcium. Hos lægen kan du blive tjekket for, hvilke vitaminer du mangler. Kosttilskud er ikke receptpligtige, men det kan være en god idé at snakke med lægen om det, så du ved, hvad du skal købe.

Læs også: Sådan får du bedst effekt af dit jerntilskud

Vigtige næringsstoffer i animalske produkter

Det er vigtigt at få ordentlig næring til kroppen, så man kan holde sig i gang. Ifølge farmaceut Imran Asli Biyik er der ikke ét produkt, som indeholder al den næring, man har brug for. Derfor anbefaler hun, at man som udgangspunkt følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd.

Flere af de råd handler dog om animalske produkter, blandt andet at man skal spise magert kød, og at man skal spise mere fisk. Noget af den næring kan man få fra andre kilder, men det er ikke altid nok. Derfor kan det være en god ide at tage kosttilskud og vitaminer sammen med sin mad.

Gode råd fra apoteket

Spiser du udelukkende vegansk, kan du måske komme til at mangle nogle vitaminer. Det er der heldigvis råd for. Se apotekets udvalg af kosttilskud

  • Eksempler på kosttilskud
  • Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


    Kilder: Farmaceut ved online-apoteket Apopro Imran Asli Biyik og Dansk Vegetarisk Forening

    Sidst opdateret: 19.10.2020

    Annonce