Immunterapi mod en bestemt type af tarmkræft viser sig at have rigtig god effekt. Immunterapien forbedrer nemlig overlevelsesraten markant, og samtidig lever de patienter, der har fået immunterapi, længere tid, uden at kræftsygdommen udvikler sig.
Hvert år får lidt over 4000 danskere besked om, at de har kræft i tyk– og endetarmen. I halvdelen af tilfældene har kræften allerede spredt sig eller vil sprede sig i løbet af kræftforløbet.
Omkring 10 procent af de patienter, som har tyk- og endetarmskræft med spredning, har samtidig en tilstand, der hedder dMMR. Det er en defekt i DNA’et, der betyder, at immunsystemet har nedsat evne til at reparere fejl i DNA’et.
Netop denne gruppe har særlig gavn af at blive behandlet med immunterapi. Det kan nemlig både øge chancen for overlevelse og chancen for, at udviklingen af kræftsygdommen bremses helt.
Læs også: Immunterapi som behandling af kræft
I september 2021 kom der en ny anbefaling om, at immunterapi skal være førstevalg i behandlingen af denne type tarmkræft.
Ifølge Medicinrådet, som er den instans, der udsteder anbefalinger om behandlinger, kan behandling med immunterapi give otte ekstra måneders overlevelse uden udvikling i sygdommen sammenlignet med kirurgi og kemoterapi, som var den foretrukne behandling førhen. Immunterapien giver heller ikke flere bivirkninger og medfører ikke en forringelse af livskvaliteten sammenlignet med kemoterapi.
Læs også: Kræft i tyktarmen
Når anbefalingen om at give immunterapi ikke gælder alle typer tyk- og endetarmskræft, så skyldes det, at man kan se, at nogle grupper får meget lidt ud af det. Immunterapi virker nemlig særligt godt på kræfttyper, hvor der er et stort antal mutationer i DNA’et, hvilket er tilfældet, når man har dMMR.
Behandlingsmetoden er endnu ikke 100 procent effektiv for alle med tyk- og endetarmskræft med spredning og dMMR. For op mod hver tredje i denne gruppe har immunterapien af uvisse årsager begrænset eller ingen effekt. Dette gælder dog, uanset om kræften bliver behandlet med klassisk kemoterapi eller med immunterapi.
Kilder: Camilla Qvortrup, overlæge, ph.d., Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, Medicinrådet, Netdoktors egen artikel om kræft i tyktarmen
Sidst opdateret: 15.11.2022