Annonce

Åndenød (dyspnø)

Hvad er åndenød?

Åndenød (dyspnø) er følelsen af at være kortåndet (= stakåndet), det vil sige en ubehagelig oplevelse af at få for lidt luft. Det er normalt at blive forpustet, når man anstrenger sig fysisk, så der er kun tale om egentlig åndenød, hvis vejrtrækningsbesværet er ude af proportion med graden af fysisk aktivitet.

Man skelner mellem åndenød ved fysisk anstrengelse (funktionsdyspnø), og åndenød der også er til stede i hvile (hviledsypnø). Er det at tale nok til at udløse åndenød, kalder man det taledyspnø.

Derudover kan man støde på begrebet ortopnø, som er, hvis man får åndenød af at lægge sig ned. Ved hjertesygdom kan åndenøden starte et stykke tid (typisk 1-2 timer) efter, at man har lagt sig (paroxystisk natlig dyspnø), og her hjælper det som regel at sætte sig op. Astmatikere kan også få anfald af natlig åndenød, men disse sætter som regel ind senere på natten.

Hvorfor får man åndenød?

Der kan være mange grunde til, at man får åndenød:

Lungesygdomme - Den mest almindelige årsag til åndenød er lungesygdomme, heriblandt:

Sygdomme i hjerte og blodkar

  • Venstresidigt hjertesvigt - Hvis der er problemer med pumpefunktionen af især venstre side af hjertet, hober blodet sig op i lungekredsløbet, og man får åndenød.

  • Blodprop i lungen (lungeemboli)

  • Eksempler på mindre almindelige årsager: Restriktiv kardiomyopati, konstriktiv perikardit, mitralstenose.
  • Dårlig fysisk kondition, overvægt og rygning.

  • Blodmangel (anæmi)

  • Psykisk udløst, for eksempel angstanfald med hyperventilation.

  • Graviditet - let åndedrætsbesvær i slutningen af graviditeten er normalt.

  • Sygdomme hvor brystkassens eller mellemgulvets bevægelighed er nedsat.

  • Sammenklappet lunge (pneumothorax) - som kan opstå spontant eller være forårsaget af en ulykke.

Læs mere:

Sidst opdateret: 12.03.2014

Annonce